Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
354
unægteligt, at hvem der ikke vil lade Tros-Ordet ved Daaben
gjælde som et Ord til os af Herrens egen Mund, maa enten for
nægte Herren som Daabens Indstifter, eller fornægte Daaben
som Livs-Kilden, og derved stille sig selv udenfor den kristne
Menighed.
Fra dette Øjeblik af maatte det være min eneste Kirke-Sorg,
at faa alle dem, der havde Hjærte til at tro paa Jesus Kristus,
til at fæste deres kristne Tro til Herrens Munds-Ord som Livs-
Ordet ved hans egne Indstiftelser, og fremfor alt til Tros-Ordet
ved Daaben, som Herrens og Menighedens sammensmeltede
Vidnesbyrd.
Rationalisternes Skrift-Kritik og Skrift-Fortolkning maatte
herved i mine Øjne tabe sin Brod og hele sin Farlighed for
Menigheden; og nu derom at rejse en Pennefejde eller æske en
verdslig Højesterets-Dom, var jo en stor Urimelighed, som sna
rere maatte tjene til at forvirre end til at klare Kirke-Sagen og
Kirke-Kampen. Hvad der desuagtet bevægede mig til det urime
lige Vovestykke, var nu vist nok, som jeg udtrykkelig sagde,
først og sidst Cl aus ens Stilling som fremragende Præstelærer
i vor tvungne Statskirke med Sognebaand; men dog haabede
jeg virkelig netop ved et saadant Stridsskrift at aftvinge Læse
verdenen den Opmærksomhed paa Tros-Bekjendelsen ved Daa
ben, som jeg ganske rigtig forudsaae, vilde være meget vanske
lig at vinde.
Det er vitterligt nok, hvor bittert jeg skuffedes i mine For
ventninger, da » Kirkens Gjenmæle« almindelig kun blev be
tragtet som et hadefuldt og hævngjerrigt Angreb paa Sønnen
for Faderens Skyld, og havde kun en ærgerlig Injurie-Proces
til Følge, hvorved min Præste-Mund gik i Baglaas, min Pen
blev bagbunden, og den kirkelige Bevægelse ingenlunde frem
medes, men tvært imod forsinkedes. Hvorfor jeg imidlertid
nedlagde mit Embede, uagtet selv Biskop Munter paatrængende
bad mig beholde det, var ene og alene, fordi Præste-Stillingen i
Statskirken syntes mig aldeles utaalelig, nåar Øvrigheden holdt
med Statskirkens aabenbare Fjender, og nåar jeg, som en født
Hader af Processer, skulde forfølges med de ærgerligste af alle
Processer, hvor den borgerlige Ære stod paa Spil; og det gjorde
derfor Udslaget, at Frederik den sjette, da jeg personlig fore
stillede ham det, svarede mig ganske alvorlig: »Det kan jeg
ikke gjøre ved, jeg har holdt paa Dem, saa længe jeg kunde.c
At jeg derimod nedlagde Embedet otte Dage før Ansgars-Festen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
