Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne-Galder
370
Han saae ikke Soels og Maanes Vei,
Han hørde ei Stjerner kvæde,
Med Veirlys han mødtes heller ei,
Som hoppe i Veiret med Glæde,
Han hørde og saae kun hvad med Ord
Sig rørde i Kraft paa Hav og Jord
I Aandens og Hjertets Egne.
Med Munin han fulgde i Nordost,
Naar Maanerne de var fulde,
Og standsede kun, sig selv urost,
Hvor Mørket faldt paa med Kulde,
Og alt hvad han lugted, dunkelt saae,
Det kviddred han om, som Klokker slaae
Naar rørte til Slag de falde.
j
Med Hugin han fulgdes i Nordvest,
Hvor Fremtidens Vei han skimted,
Paa Løver i Skov og Havets Hest
Da Brynier blanke glimted;
En he rier født i Nord paany,
Og løftet med Daad og Sang i Sky,
De svæved ham tæt for Øie.
Den aanded paany, den Spaadoms-Sang,
Som syndes i Grav nedsænket,
Med Seerne af den første Rang,
Som blanded ei, før de skænked,
Saa spired dermed i Aand og Ord
Alt hvad der har groet paa grønne Jord,
Af Himmelens Sæd oprundet!
Paa Havet endnu de fattes vel,
De Heste, som Ild kan fnyse,
En Rytter vi saae, som reed til Hell,
Saa lod sig af Ild han kyse,
Og Rytteren, som tilvands red bedst,
I Luften han sprang med Havets Hest
Og kommer vel seent tilbage!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
