Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne Galder
Guldb r a n d.
De lærde Herrer begge To
Tilgive, ei jeg fatter,
Hvad egenlig de tvistes om,
Da derom tvivler Ingen,
At det kan være sandt, man skal,
Og sandt, man kan det ikke,
Saa det er med vort Folkeliv,
Som det er med vort eget,
Det undergraver vel sig selv,
Naar det er egenkiærligt,
Men bliver, trods al Verdens Lys,
Dog hvad det er; fremdeles
Der vist nok er et Folkeliv,
Som ei har denne Lyde
Og derfor Pant paa Evighed,
Men det er ikke vores;
Thi intet Folk paa Jordens Kreds
Er christeligt at nævne,
Undtagen det af alle Folk,
Som hele Verden hader,
Men høster Kiærlighed for Had
Og skal omsider lære,
At dette Folk i alles Sted
Opfylder Hjerteloven,
Og at i Herrens Menighed
Det hele Liv forklares,
Naar alle Folk og Tungemaal
Er i dens Skiød optaget,
Som det kan skee ved Udvalg frit
Og Pagt paa begge Sider.
Om derfor noget Verdens-Folk
Har Hjerte for lidt mere
En ganske anden Sag det er,
Jo bedre vi oplyses
Om Livets Tarv og Verdens Løb,
421
End deres eget Liv og Id,
Det kiendes som i Danmark
Derpaa, at Livets Christendom
Skiøndt lidt forhadt dog fredes
Som Naadens Blomst og Fredens Rod
Og Frugt af Kiærligheden!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
