Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne Galder
444
Som neppe har sin Mage ;
Men mærkelig man tog dog Feil,
Om deraf rask man slutted,
At Hjertet var i Brahmas Land
Kun agtet for en Kiødklump,
Og Hustruen i Aandløshed
Kun agtet for et Husdyr ;
Thi Meningen var tvertimod,
At hver en Ægtekvinde,
Som Ægtemandens Venneviv,
Ham maatte villig følge,
Paa Lue-Vinger høit i Sky,
Som Hjertet følger Aanden;
Saa, nåar al Tvangen tænkes bort.
Med alle Suk og Taarer,
Da bliver det et Skuespil,
Ei blot som man i Norden
Sig tænkde Brynhilds stolte Daad
Der bænked sig paa Baalet,
j
For sin udkaarne Helt paa Trods
I Lue-Favn at kryste,
Men, som de sang i Dannemark
Og synger end med Glæde
Om Signelilles Fruerbur,
Hvoraf sit Baal hun bygged,
For tro og huld sin Hjertensven
I Liv og Død at følge.
Et saadant Hjerte synes mig,
Sig kalde maa med Rette
Det aandelige Livs-Begreb,
Som det er til paa Jorden,
Livs-Moderen til hver en Helt
Og hvert et ægte Storværk,
Som Aanden adler med sit Præg,
Forlener med sin Styrke ;
Og at et saadant Hjerte ei
Kan elske sine Fiender,
Det er saa klart som Aandens Had,
Til alt hvad Aanden trodser,
Saa Hjertets Lyde i vor Barm,
Som Kvindens i vort Kammer,
Er ikke Hjerteligheds Feil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
