Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dansk Ravne-Galder (1860)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Ravne Galder
Som intet Mandfolk, men sig selv,
Sit eget Hj e r te mægtig
Og Hjertet levende bevidst
I Lyset fra det Høie.
Blandt Oldinger han i sin Tid
Vel kiendte mest til Kvinder,
Tiltalde hende helst og bedst,
Men sagde ei desmindre :
En Ynk det er med Pigebørn
I Aanden moderløse,
Thi dem vi Mandfolk kan saalidt
Oplyse som opdrage.
Den Gamle havde sikkert Ret,
Thi det er gammel Tale,
At Mandfolk har den samme Skik
Som Hanen paa sin Mødding,
Der, nåar han finder et Par Korn,
Vel sine Høns forsamler,
Men som i al sin Værdighed
Hver Kierne selv fortærer,
Saa Kvinden ei skal rose af
Det Lys, hun seer i Skolen ;
Men om sig Moderligheds Lys,
Hvor det er alt oprundet,
Forplante kan fra Slægt til Slægt
Og klares efterhaanden,
Det Hjerte-Spørgsmaal er for stort
Med Lidet at besvare,
Saa med vort lille Fruerbur
Det klogest er at tie,
Til om der kan slaae Luer ud
Som før fra lille Signes!
Saa meget kan imidlertid
Selv Mandfolk deraf slutte,
At Dannek vinden aldrig meer,
Hvor hun har Haand i Hanke,
Vil bære Vedd til Balders Baal
For Høder at oplyse.
Brahmaputra.
Selv Mandfolk kan dog slutte meer
Af Kvinde-Taler snilde,
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
