Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Kommentar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
532
FRA VENNEMØDERNE
11857, 1859 og 1861 var der bleven afholdt tre store nordiske
Kirkemøder i København, Lund og Christiania. Ved det sidste,
i Christiania, blev det vedtaget, at man skulde samles igen 1863 i
København, men Mødet kom ikke i Stand. Derimod udstedte 11 Læg
mænd og 11 Præster Indbydelse til et »Vennemøde« for dem, der
sluttede sig til Grundtvigs kirkelige Anskuelse, og dette Møde holdtes
i Kasinos mindre Sal den 9. og 10. September 18 63, efter at
Deltagerne Dagen forud havde hilst Grundtvig med Taler og Sange
paa hans 80-Aars Fødselsdag.
Lignende » Kirkelige Vennemøder« holdtes under voksende Til
slutning den 7. og 8. September 1865, den 10. og 11. September 1866,
den 10. September 1868, den 9. September 1869 og i Pinseugen
1871, da Grundtvig, den 29. Maj, havde været Præst i 60 Aar. Et
nyt Møde var bestemt til September 1872, men da Grundtvig døde
den 2. September, blev det Aars Vennemøde en højtidelig Mindefest
ved Høvdingens Grav.
Ved disse Vennemøder, hvor >den gamle«, som Grundtvig nu ofte
kaldtes, saae sig omringet af en stor Kreds af sine Disciple, var der
især to Ting, som det var ham magtpaaliggende at bringe paa Bane
for inden sin Bortgang at gøre sit Syn klart for den yngre Slægt. Det
ene var Spørgsmaalet om Frihed indenfor Folkekirken, der navnlig
blev brændende, efter at Vilhelm Birkedalvar bleven afskediget
af politiske Grunde som Sognepræst i Ryslinge og der dannede sig
en fri Menighedskreds om ham. Det andet var Forholdet til det
folkelige, hvori Grundtvigs ældre kirkelige Venner ofte havde svært
ved at følge ham. I denne Henseende var det ham af Vigtighed at
henlede Opmærksomheden paa Christen Kold som en af Hoved
mændene for den folkelige Oplysning i Danmark. Det var Grundtvig,
der satte igennem, at Kold ved Vennemødet i 1866 kom til at holde
den mærkelige Tale, hvori han fortalte sit eget Levnedsløb.
Af Grundtvigs Taler ved Vennemøderne skal de vigtigste her med-
deles efter de samtidige trykte Beretninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
