Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1863
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
539
Torsdag den 10. September indledede Grundtvig Mødet med
disse Ord:
Til Guds Venner og mine! Dette var fordum i vort Norden
en sædvanlig Indledning, nåar Talen henvendtes til en større
eller mindre Forsamling, hvis velvillige Opmærksomhed man
ønskede, og vel passede Indledningen kun daarlig, enten til
Forsamlingen eller til Indholden, nåar det var en bydende
geistlig eller verdslig Øvrighed, der saaledes indledte sine For
ordninger, men hvor vi taler, som jeg taler her ved et Venne
møde, uden al anden Myndighed end den, Forsamlingen, jeg
taler til, godvillig indrømmer den Aand, jeg taler af, og uden
at tilsigte nogen anden Virkning end den, Hjerterne godvillig
indrømme Ordet fra mine Læber, her kan jeg see, det er i sin
Orden strax at udtrykke det med den lille deilige og fyndige
Indledning: Til Guds Venner og mine! blandt andet for at, der
som en Enkelt skulde have forvildet sig herind, som ikke vilde
regnes derimellem, han da maatte føle, at hvad der ikke maatte
tiltale ham, det er heller ikke talt til ham. Dette falder mig
da ogsaa rimelig nok paa Sinde netop idag, da jeg ønsker saa
godt det vil lykkes at tiltale mine Medchristne om det samme,
hvorom jeg har tilskrevet dem i den lille Bog om : »Den leven
de Røst«, som jeg ønsker, de vil tåge med dem til Minde om
Vennemødet i disse Dage*), thi havde de i disse Dage ikke følt
dem tiltalte af en levende Røst, der langt anderledes kan sætte
Himmel og Jord i Bevægelse hos os, end al Verdens Bøger og
Penne formaaer, og derved følt dem overtalte eller bestyrkede
i Troen paa det mundlige, lydelige Ords Uundværlighed og
mageløse Bekvemhed baade for Guds og Menneskets Aand og
Hjerte til levende Meddelelse, da vilde Bogen kun være dem et
daarligt Minde om skuffede Forventninger.
*) For at ogsaa de, som ikke kom med til Mødet, kunde komme til at eje
Biskop Grundtvigs Vennegave, har han tilladt, at den maatte udkomme særskilt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
