Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1865
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
ske i Tyskland og tildeels i Engeland, men har fra Arildstid
hjemme i vort Norden, og er uundværlige til aandelig at kiende
og hjertelig at modtage baade det christelige Aabenbarings-Lys
og det christelige Menigheds-Liv. Hvor man nemlig ingen
levende Forestilling har om den Hjertelighed, som forbinder
et Folk ikke blot udvortes og for Øieblikket, men indvortes
giennem tusinde Slægter, der kan man ikke engang forstaae
det Jødiske Folks Levnetsløb, og veed da igrunden slet ikke,
hvad der enten i Troesbekiendelsen eller i Skriften menes med
den christne Menighed og de Helliges Samfund og Fæl le s
skab med eet Hjerte og een Sjæl og kan da umulig enten efter
tragte eller opnaae Indlemmelsen i og Fremskridtene med det
aandelige Guds-Folk, som kæmper for Livets Krone; og hvem
der, som alle Christenhedens Folkefærd fra Jødeland til Dan
mark, ligesom de hedenske Græker og Romere, anseer Menne
ske-Hjertet for en Kiød-Klump, der aldrig kan blive aandelig
og giennemsynlig, de kunde umulig blive kloge paa den Gud,
som ene seer paa Hjertet, eller kloge paa det troende Hjerte,
der i Kiærlighed skal forklares til Konge-Bruden som en him
melsk Dronning.
Skal derfor det christelige Guds-Folk oplives og oplyses i
Hedenskabet til at sammensmelte med Israels Førstegrøde og
Israels Levning, da tør vi frit sige, det vil skee i Danmark og
vort Høinorden, thi intet andet Sted paa hele Jordens Kreds
findes der menneskelige Folk og levende Tungemaal, som er
skabte, skikkede og forberedte til den Guds underfulde Kiær
ligheds-Gierning til Jesu Christi Herliggiørelse paa Jorden,
saa det kan aldrig feile, at jo Gud vil spare og bevare de Folk
og Tungemaal, som Han vil bruge til Opnaaelsen af sine vise
og kiærlige Øiemed, og at Han, der skaffede sin eenbaarne Søn,
som Menneskens Søn, et Nazaret, hvor han i udvortes Fred og
Frihed kunde opvoxe til Myndighed, Han vil ogsaa i disse
Landemærker skaffe sin Søns Menighed og Fæstemø et saa
dant fredeligt Fristed til at voxe i Vorherres Jesu Christi Naade
og levende Kundskab, saa vort Haab om gamle Danmark kan
ikke beskæmmes, men vor Kiærlighed til vort jordiske Fæderne
land med dets Folk og Modersmaal skal ikke blot retfærdiggiøres
af Fremtiden, men forvandles fra Klarhed til Klarhed, som den
Jordbund, hvori det levende Guds Ord, som Sæden til al Guds-
Rigets Retfærdighed, Fred og Glæde, skulde blomstre og bære
mangefold Frugt!
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
