Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Vennemøderne (1863—11) - Fra Vennemødet 1866
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Vennemøderne
556
kelig menneskelig Frihed, ikke blot for Tanker men for hele
Menneske-Livet, men vi er ogsaa fløiet dem forbi selv i Oplys
ningssagen, som var deres Palladium som de kaldte det, deres
Ære og deres Stolthed. Nu veed vi, at det er slet ikke under
ligt, det er en følgelig Sag, fordi vor ligesaa menneskelige som
guddommelige Læremester, Jesus Christus, selv er baade
Lyset og Livet, men det er jo umuligt, at Verden med sine døde
og mørke Forestillinger om Christendommen kan forstaae det;
den maa virkelig troskyldig ansee det som en splinterny Lær
dom, der er faldet ned fra Skyerne. Vi seer derfor ogsaa, at selv
Christne, som igjennem Statskirken er blevet forvænte, har
ondt nok ved at fatte, at Christendommen paa det allernøieste
hænger sammen med hele den menneskelige Frihed og Oplys
ning. De studse ved det endnu, nåar Verden forkynder dem,
at det dog er altfor urimeligt, at vi som troskyldige Christne
skulde sætte saa høi Priis paa den udvortes borgerlige Frihed,
som dog kun lidt eller intet har med det Indvortes, endsige da
med [det] Evige at gjøre, og at vi, som siger, at vi vil tåge Fornuf
ten fangen under Troens Lydighed, saaledes endogsaa skulde
sværme for Oplysning og Forstand paa alle Ting, saavidt det er
os givet, baade det Timelige og det Evige. Det skulde dog slaae
os Alle, som troer paa Vorherre Jesus Christus, at han jo
selv har sagt, at han talte til os baade om jordiske og himmel
ske Ting, og dersom vi ikke troede hvad han sagde os om de
jordiske, saa troede vi endnu mindre hvad han fortalte os om
de himmelske. Jeg tvivler altsaa ingenlunde om, at den men
neskelige og folkelige Oplysning, der er kommet frem, og dag
lig gjør mere og mere Fremskridt, ogsaa vil gjøre sig saaledes
gjældende i vor lille Verden, at den maa indrømme, at det dog
er den eneste, der virkelig tjener Menneskelivet, ligesom den
ogsaa er den eneste, der er Mennesket værdig, thi selv de gamle
Filosofer har dog sagt, at man skulde skrive over Skolen : Kjend
dig selv, saa at dette er den nødvendige Begyndelse til al virke
lig Kundskab om de aandelige og hjertelige, om de himmelske
og de evige Ting, fordi det er umuligt at vi kan kjende noget
til det Altsammen, nåar vi ikke havde fundet et Billede deraf
hos os selv, saa at det kan speile sig i os. Hermed hænger det
da ogsaa sammen, at man nu i vor lille Verden har en Sky for
det levende Ord, ja for enhver Tale om at det er det Første og
det Sidste. Og dog er det det Eneste, hvorigjennem Hjerte og
Aand kan meddele sig, baade i Himmelen og paa Jorden, thi
det er Noget, som vil og maa gjøre sig selv saaledes gjældende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
