Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rigsdagstaler (1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdagstaler 1866
568
godt Ord kan udrette, nåar det Ander et godt Sted, og tillige
derpaa, at gode Ord fandt fra Slægt til Slægt aldrig bedre Sted
end i det danske Folkehjerte.
Ja, jeg troer virkelig, at saa godt et Sted kan et godt Ord finde,
om intet andet Sted, saa dog paa den danske Rigsdag, at baade
Regjeringen og Rigsdagen, eller idetmindste en af dem, kunde
lade en Sag falde, idetmindste for Øieblikket, som var kommet
sin Afgjørelse saa nær som den Grundlovssag, vi ere sammen
kaldte til at vedtage eller forkaste. Og hvor langt end det høie
Ministerium og det ærede Thing maatte være fra at dele denne
min Tro, saa ville de dog neppe tvivie om, at jeg her kun taler,
fordi jeg troer; thi der var aabenbart ingen alvorlig, nogenlunde
begavet og med Rigsdagslivet ikke ubekjendt Mand, som kunde
drives til at afbryde sin Alderdoms Ro og opbyde sine sidste
Kræfter blot for at sige et afmægtigt »Nei« til en afgjort Sag.
Var det alligevel saa, som man har sagt, ja, som man tidt nok
har sagt, var det virkelig saa, at denne Grundlovssag, denne
langtrukne og fortrædelige Sag var saa fuldstændig drøftet og
reengjort, at der ikke var noget Nyt at oplyse derom, saa de
opkogtelndvendinger nødvendig maatte finde døve Øren baade
hos Ministeriet og hos Thingenes Overtal, som ikke blot vare
stemte for, men bestemte paa at gjøre en Ende paa en uhygge
lig Partistrid, saa Folket og Regjeringen endelig engang kunde
faae Ro til efter den Ulykke, som har ramt Fædrelandet, at ar
beide paa det almindelige Bedste — ja, var det saa, da var min
Lettroenhed paa dette Stade en sand Latterlighed.
Men jeg tør sige, at det er ikke saa, det er en mærkelig Feil
tagelse, og hvis det ærede Thing vil have lidt Taalmodighed
med sin Aldersformand, tør jeg haabe allerede idag at godt
gjøre, at der virkelig kommer et nyt Element ind i Rigsdags
behandlingen af denne Sag, nåar der kommer en Rigsdagsmand
og træder i Skranken for den uforandrede Grundlov af 1849,
og det en gammel Rigsdagsmand, som uden at høre til den
gamle Grundlovs Forgudere dog selv har tåget virksom Deel i
dens Tilblivelse, og som aldrig har villet høre eller vil høre til
noget politisk Parti af hvad Navn nævnes kan, med mindre
man vil bruge dette Øgenavn til hele det danske Folk, der
unægteligt for at bestaae i Forhold til de Fremmede og til det
Fremmede altid afgjort maa være paa sin egen Side.
Jeg sagde: »dersom det ærede Thing vilde vise lidt Taal
modighed*, og skjøndt jeg tør haabe, at Thinget veed, at jeg,
som en gammel Folketaler, ikke har pleiet at sætte Tilhørernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
