Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rigsdagstaler (1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rigsdagstaler 1866
570
En saadan Drøftelse vilde da ogsaa, netop i dette Tilfælde,
være dobbelt nødvendig, da her ikke er Tale om at indføre den
almindelige Valgret, men om at afskaffe den, saa vi opfordres
nu til at skifte Grundsætning, og ovenikjøbet at begynde Krebse
gangen med et splinternyt Landsthing, uagtet det er vist, at ved
Sammensætningen af det Landsthing, som vi have den Ære at
udgjøre, udøves den almindelige Valgret i en saa spagfærdig
Skikkelse, at den vel maatte synes at kunne vente Naade, selv
i sine Modstanderes Øine.
At nu ogsaa selv Regjeringen maa have fundet Betænkelighed
ved at indskrænke den lovligt bestaaende Valgret, maatte man
vel slutte allerede deraf, at det lige fra Begyndelsen er blevet
os idelig indskærpet, at den almindelige Valgret jo ved Folke
thinget forblev og skulde forblive aldeles ubeskaaren. Men det
bliver dog først ret slaaende, at der er en stor Betænkelighed
ved at indskrænke en lovligt bestaaende Valgret, nåar man op
dager, hvad der hidtil synes at være overseet, hvilken mærkelig
Forskjel det efter Erfaringens Vidnesbyrd gjør, enten man, som
i England, kun holder igjen paa gamle Indskrænkninger af
Valgretten, og selv nåar man ved Tidens Tryk nødes til at give
efter, dog kun udvider den tommeviis, eller man, som i Frank
rig, under de sidste Bourbonner, bedrøvelig Ihukommelse, prø
ver paa at indskrænke en Valgret, som allerede er i Folkets
Besiddelse og har vundet dets Yndest — dette synes saameget
mere at maatte vække stor Betænkelighed ogsaa hos vore Stats
mænd, som de ulykkelige Bourbonners lykkelige Afløser, hvem
man vel ikke uden Grund anseer for Øieblikkets kløgtigste
Statsmand, ikke blot roser den almindelige Valgret og den ud
prægede Folkelighed, men aabenbart betragter dem som de
faste Støtter for sin Throne, sin Magt og sin Frihed.
Naar man derfor har sagt og paastaaet, ja udraabt over hele
Landet, at Hovedgrunden til at vedtage den foreliggende Grund
lovsforandring skulde være, at saa fik vi Ro, da kan jeg slet
ingen alvorlig Mening finde deri, medmindre det skulde være
Meningen, at, endskjøndt en saadan Indskrænkning af den lov
ligt bestaaende Valgret hos ethvert andet Folk nødvendigviis
vilde vække en meget farlig og uophørlig Uro, vilde det dog
være anderledes her, og det føjelige og fredelige danske Folk
vilde dog sikkert slaae sig til Ro, nåar det saae, at der ikke var
bedre Vilkaar at faae.
Jeg skal ikke her tale videre om, at det jo vilde være en stor
Synd netop at fratrue et saa føieligt og fredeligt Folk sin Valg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
