Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grundtvigs sidste Digt (1872)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
GRUNDTVIGS SIDSTE DIGT.
Tefter Svend Grundtvigs Angivelse stammer dette » Bortgangs
12j kvæde «, som Forfatteren ikke selv har givet nogen Overskrift,
fra Aaret 1872 og maa antages at være det sidste Digt, Grundtvig
har skrevet. Oet blev første Gang trykt i Dansk Kirketidende
for 1880, Nr. 35.
Gammel nok jeg nu er blevet
Mellem Vugge min og Gavn,
Nu jeg staaer paa Falderebet
Ved det store, vilde Hav,
Hvor Magneten er Guds-Ordet,
Og Guds Aand staaer selv ved Roret.
Stormene er frygtelige,
Stille staaer her Mandevid,
Nærmest er de Dødes Rige,
Nemt det er at stevne did;
Men, o vee for Ugle-Sangen !
Bundløs der er Undergangen !
Vel, paa jordisk Viis at regne,
Langt af Led er Paradis,
Er os nært dog allevegne,
Hvor hos Ordet er Guds Priis,
Saa for Sjæleøie-Stavnen
Brat sig aabner Himmel-Havnen !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
