Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dimisprædiken
12
Selv skulde jeg, efter lovlig Skik, holde min Prøveprædiken,
dobbelt følte jeg det upassende ved Stedet, hvor det skulde ske,
men havde jeg for min egen Skyld giort nogen Ophævelse, da
var den übehageligste Misforstand sikkerlig blevet Følgen. Jeg
tog da den Beslutning, at udsige hvad jeg i ensomme Timer,
naar jeg grundede paa Slægtens Trang og Ordets Forkyndelse,
talte med mig selv. En saadan Prædiken, men ogsaa kun en
saadan, kunde jeg holde med inderlig Varme, naar kun Een var
tilstede, paa hvem jeg ønskede at virke, og min Dommer var bil
lig nok til at føie mig. Jeg udgiver denne Prædiken, ei fordi jeg
troer den er, hvad efter min Følelse ingen Prædiken bør være,
etVeltalenhedensKonstværk; men fordi den indeholder, hvad
jeg ønsker at sige lydelig til alle dem, som med mig attraa det
hellige Læreembede. Der er en Punkt, i vor Tid næsten uom
giængelig for enhver Videnskabsdyrker med nogen Aand, og
Mange blive staaende paa den med selvtilfreds Sikkerhed, fordi
den smigrer menneskelig Hovmod, det er den Punkt, jeg taler
om, hvor man vil begribe eller forkaste og ei kende noget Tre
die. Maatte kun en Eneste opvækkes til Tvivl om denne Punkts
Høihed og alvorlig Grunden paa Livets store Gaader, da har jeg
ei talt forgæves. Videnskaberne skulle vi, som dertil kaldtes,
dyrke med helligt Alvor, thi visselig aabenbarer Guddommen
sig ogsaa gennem dem, og ene af dem kan det Klædemon vir
kes, i hvilket Kristendommen, deri Tidens Omskiftelser under
givet, skal fremstaa fornyet. Ogsaa tør jeg haabe, at mit Liv,
saalidet som min Tale, kan forføre Nogen til sværmerisk Uvirk
somhed eller Ringeagt for de adskillige Veie, paa hvilke jeg glad
seer Menneskeaanden stræbe mod sit Maal og Ophav. Hvad jeg
vil udsige, er kun de hellige Skribenteres og min egen fulde
Overbevisning, at Siælens Hiem, hvorefter den dog saa saare
længes, er utilgængeligt for al jordisk Viden, og at den kun paa
Troens Vinger kan løfte sig did. Med uhyklede Taarer vil jeg
besværge Ordets Tienere, ei at lede deres übefæstede Brødre ud
paa Tvivlens farlige Sti, hvor de maa lade dem staa ene, trø
stesløse og forladte, fengslede til Jorden, kunne ei føre dem til
bage og ei frem til Videnskabeligheds høiere Egne, gennem
hvilke dog den eneste Hiemvei er at finde! Hvad om de fortviv
le, fornægte ham som skabte dem, og hans hellige Lov, eller
forvildes af Sværmeriets Løgtemænd ; hvo er da den som for
voven tør sige: deres Blod komme over mit Hoved! Dog, er det
ogsaa blot den Vankundige, som trænger til Kristus, have vi
virkelig en Kæde i Haand som vi selv befæstede mellem Solene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
