Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaarsnat
47
Til min Fader
paa
Hans Jubelfest den ste Decbr. 1810.
Gamle Fader! paa Din Høitidsdag
Maa jeg Dig en Sønnehilsen bære;
Alderen har gjort Dig mat og svag,
Men ei stum til Jesu Kristi Ære :
Lavere er vel Din Tunges Røst,
Høiere dog Stemmen i Dit Bryst;
Thi, o Kristen ! naar Din Røst mon dale.
Synker den i Hjertets Stemme ned,
Vorder Maalet, som Guds Engle tale,
Sphærers Lovsang i al Evighed.
Issen krandses af de hvide Håar,
Ei som Sne de Vinteren forkynde,
Men som Sneens hvide Blomst i Vaar :
At for Dig skal Vaaren snart begynde.
Sneblomst ! ja, du ene skal beståa,
Naar hver Blomst paa Jorden maa forgaa
Farven er kun Skin af brudte Straale,
Farveløs er Straalens rene Glands,
Og naar Øiet lærer den at taale,
Vorder Blomsten til en Straalekrands.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
