Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
87
I Samlingens sidste Digt, Sværmeriet, giver Grundtvig et poe
tisk Overblik over Menneskeslægtens Historie med Billeder hentede
fra Biernes Liv, som han i Tyregod var bleven fortrolig med. Kuben
er den af Tiden afgrænsede jordiske Tilværelse, og Kubens Dronning
er Saga. Sværmeriet er Sjælens Drift mod det evige, som fmder sit
Udtryk i Grækernes Kunst og Nordboernes Folkevandringer. Men
her som hist indfanges de ædle Sværmere af Jordelivets Snarer og
taber det evige Liv af Sigte. Grækerne hengiver sig til Nydelsen,
Nordboen øder sin Kraft ved blodige Kampe. Kristus er den eneste
Viser, som har magtet at svinge sig til Himlen, og hans Disciple fløj
vidt ud for at samle flere til den Sværm, som fulgte ham. Men og
saa de Kristne fortabte sig tit i Jordelivets Kuber og Moser. En Sværm
fløj til den hellige Grav og fandt der en vanhellig Død. Andre hengav
sig til Billed- og Bendyrkelse og faa fandt Vejen til Kirkens snævre
Celle, bygget af Guds Ord, hvorigennem Vejen er banet til Evighe
dens Land. Da opstod der en ny Viser i Morten Luther, men Svær
men forlod snart atter den Bane, han havde ført den paa, de tog
Korset fra Cellens Dør og gjorde lyst derinde med kold Fornuft.
Det maa derfor være vort Haab, at der i Norden kan opstaa en ny
Viser, en Ordets Kæmpe, der tør tale om Korset med samme Kraft,
som der var i de nordiske Kæmper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
