Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
94
skuer jeg de Smaaperlers Smitte og kun derefter tragter jeg, at
lade dem trille saa saare, og røres kun sagtelig af Kød og Blod.
Hvad her er sagt i en Lignelse, som Herren selv skænkede
mig, vil jeg i faa Ord sige aabenbar. Det var nødvendigt, at da
jeg fik Øiet opladt, maatte jeg agte alle Ting at være til Skade
for Jesu Kristi min Herres Kundskabs Ypperlighed, jeg maatte
agte dem alle Skarn for at jeg kunde vinde Kristum, kende ham
og hans Lidelsers Samfund og hans Opstandelses Kraft. For
Saadant agter jeg dem endnu, men jeg har lært af den hellige
Povel, at Man med frelst Samvittighed kan vinde Maalet paa
mange Maader, naar kun Sindet bliver uforvandlet. Harpen,
som jeg hængde over Herrens Alter, rakde han mig selv igen,
da han havde indviet den til sin, og med frit Mod griber jeg i
de nystemmede Strænge. Ikke at jeg haver allerede grebet det,
eller er fuldkommen, men jeg jager derefter, at jeg kan gribe
det, ligesom jeg er grebet af Kristo. Endnu maa jeg bekende,
at mangengang lytter jeg med Lyst til Toner, om hvilke det ei
er mig bevidst, at de forkynde Guds Ære, og jeg føler det daglig,
at det vel herneden er umuligt, fuldelig at komme til den Mo
denhed, da Man bruger denne Verden uden at vanbruge den;
men naar jeg bekymres allermest over denne Arvesynd, da
sænke eller løfte Tonerne sig saa, at jeg hører min Guds Røst
og kan falde paa mit Ansigt i hans Herligheds Tilbedelse. Der
af kommer det, at ligesom jeg mangensteds i disse Digte savner
min Guds Pris, vil Mange finde den for jevnlig. Saadan min
Harpes og min Leilighed vil udentvivl kun være Faa til Maade;
de der søge verdslig Lystighed, tykkes at høre idel Ligpsalmer,
og de der fra kristne Læber kun vil høre een uforanderlig Tone,
maa tykkes at jeg med mit Kvad vil tække tvende Herrer: Gud
og Menneskene. De Sidste vil jeg svare først, baade fordi der
mellem dem ere fromme Sjæle, hvis Skrøbelighed jeg nødig
vilde forarge, og for at sige dem, at de desværre, efter hvad jeg
selv bekender, have Ret i Noget, i Henseende til mig, enddog
de have Uret i Tingen for sig selv. De skulle da først og frem
mest agte, at det kun er Gud hos hvem der er ingen Forandring
eller Omskiftelses Skygge, alt hvad som heri vil ligne ham bli
ver sin egen døde Genlyd, og deraf kommer det, at de fleste saa
kaldte Pietister knap opbygge sig selv, end sige Andre, ved deres
bestandige Et og det Samme i Ord og i Klædning. Ligesom det
er den samme Gud, i hvem vi Alle leve og røres og ere, men
lade os dog saa adskillig tilsyne baade i Aasyn og Lader, og
ligesom det er den samme Aand der uddeler Alt til Alle, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
