Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
104
Seer I, hvor de gamle Mure sprække !
Daglig Kirken hælder til sit Fald,
Renses ei, men reises nu den skal,
Mene I, at bag det høie Gærde
Mere Nød der var for den paa Færde?
Hvad er dette vel for Sprinkelværker?
Hvad vil disse Blomsterbede her?
Ak, nu først jeg eders Attraa mærker,
Gamle Kirke tykdes jer for nær,
Derfor mende I, det var det bedste,
Jer mod den med Jernet at befæste.
For at dæmpe Frygten i jert Sind
Lod I Stakler jer det bilde ind,
Hvad I Angesten I ønsked meer end gerne,
At ei Sjælen ud af raaden Hjerne
Fare skulde ; men I vidste nok,
At dernede kun maa lugte ilde,
Derfor Stanken med en Rosenstok
Og med Tusindfryd I vil formilde.
Hvad er det? der ligger jo en Steen,
Flad og ristet paa sin Gammeldags!
Han, som eier disse trætte Been,
Har nok været af et andet Slags ;
Længe har den ikke ligger der.
Mon jeg kan i Skumringen mig stave
Til den Gæves Navn, som lod sig her
Paa den gamle kristen Viis begrave?
Diderik — min Gud ! saa er det dig !
Gamle Blicher! saa er her dit Lig?
Nu jeg mindes det: paa Klerkemøde
Med din gamle Kristendom du døde.
Ak! saamangt bortsovet Minde
Monne nu i Hu mig rinde,
Gamle Ven! du er hos Gud,
Hvem du tjende tro herneden ;
Men hvordan mon det seer ud,
Hvor du byggede forleden ?
Snart skal Gunslev Kirke staa
For mig, som i gamle Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
