Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
131
Havde mangt et herligt Ord,
Som mig glæded, som mig greb ;
Intet dog, som det han skrev,
Da han Pennen vilde lægge,
Endnu hører jeg hans Røst:
»Unge! det er jer jeg vil
Som en Fader tale til,
I er Landets Haab og Trøst.
Naar I eders Old betragte,
Rives da ei af den hen,
Til Guds Ord at ringeagte,
Til at svige Drot og Ven !
Vogter jer, at ei I taber,
Mens I dyrke Videnskaber,
Eders Tro og eders Dyd !
Elsker altid Fædrelandet!
Mellem eder skiller Våndet;
Sproget har adskillig Lyd ;
Eder Alle lige godt
Kan dog samme Gud forståa ;
Til jer Alle samme Drot
Lader samme Ord udgaa:
Ære Kongen ! frygter Gud !
Det er Herrens eget Bud.«
Gyldne Ord i tunge Dage !
O, vist mangen Ungersvend
Har I holdt og kaldt tilbage,
Saa ei Tiden rev ham hen !
Kierulf, Kierulf! 1 o, hvor kunde
Du udslette disse Ord?
Gaar uvarslet nu til Grunde
Mangen Ungersvend i Nord;
Du har følt det, da du døde,
Det er din — og Tidens Brøde.
Vakkre Bog om Mænd i Nord!
Lyst du gav mig til at drikke,
Men min Tørst du slukked ikke,
Du var og for knap paa Ord.
Jørgen Kierulf, Professor i Historie, død den 29. Septbr,
1810
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
