Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
140
Man til slig en Kost maa have,
Den endda fordøies seent.
Nu igen enstund, Farvel,
Have, med de ranke Bøge!
Tyende Somre skride hen,
Da jeg ei dig maa besøge.’
Med det Samme og Farvel
Thyregod og Laurids Feid !
Elskde Lære, takket vær
For de mange svundne Dage !
Som en Søn jeg var dig kær.
Hvis jeg Noget har at klage,
Er det, at mit lette Nemme
Og dit faderlige Sind
Gjorde alt for tit dig blind,
Lod dig alt for ofte glemme :
At hos Drengen Overmod
Er en ond og bitter Rod.
Aarhus! med dit gyldne Spir!
Du som har til Danmarks Sir
I dit Skød og i din Skole
Fostret mangen Hædersmand:
Gamle Morten, gamle Ole,
Ole Rømer, Ole Vorm,
Tavsen, Fris, Pontoppidan,
Jørgen Samsing og Hans Skonning
Jydekubens vakkre Dronning!
Ogsaa mig du ruged ud.
Vel jeg kun din Stifsøn var,
Venlig dog din Honning klar
Vilde du i mig indtvinge.
Dine Visere omsonst
Med al Ømhed, med al Konst
Bredte ud min lille Vinge,
Fløi, og lokkede saa blidt^
Dalede igen saa tit,
For at jeg mig skulde svinge
Med dem over Land og Hav,
Over Dorskheds fæle Grav
Til Hymett og Libanon.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
