Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saga
164
Saa vandrede Judas usalige Sti,
Da troløs sin Gud han forraadte ;
Saa Mahomed vandred sin Frelser forbi,
Og Korset med Fødder nedtraadte ;
Saa vandrede Miintzer og Bøhme vel med:
De Alle henginge, Enhver til sit Sted,
Dem fulgde saa talrig en Skare.
O, mærker det Alle I Kvinder og Mænd !
At Kærlighed var det allene,
Som førde til Korset vor hellige Ven,
Og Kærlighed er det allene,
Som mægter at skænke det barnlige Sind
Der bukker og bøier, og hjelper os ind,
Alt under den hellige Bue.
Jeg grubler, jeg mærker, jeg siger forsand
Jeg siger tilsidst det med Sorgen,
At visselig er mellem Bifugl og Mand
Et synderligt Frændskab forborgen ;
Med Sanding mon vidne saa gammelt et Ord
At mattes den Viser og falder til Jord,
Da flyve de Bier saa vilde.
>
Gud give en Kæmpe igen udi Kveld
I Norden maa vandre og hige,
Maa lære, at ikke paa Gerningers Fjeld
Man mægter til Himlen at stige!
Maa røre om Korset sin Tunge i Ord,
Og mæle saa høit, at det dundrer i Jord,
Som under de Kæmper fra Norden !
For Tydskeren bævede Roma og sank;
Men dybt sig i Gruset begraved ;
For Nordboen reisde sig atter saa rank
En Borg, hvor Palladserne råved;
Kan endnu i Naade Gud til os nedse,
Da kunde endnu det vel aandelig ske
Hvad legemlig først sig forkyndte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
