Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
170
En Sjælandsfar jeg er, med Tugt at sige,
Og Krøniken mit Hjerte ligger nær
1 Kløgt og Skjaldskab vil jeg Mange’ vige,
Men ei i, Gud og Nord at have kær;
Hvor kan min Bog et bedre Sted da flnde,
End i den Borg, hvor ude og hvor inde,
Der tales høit om den forgangne Tid!
Den Jarl har end et saadant favert Navn,
Hvormed ei nogen Greveslægt kan bramme :
Det gyldent stod paa mangen Orlogsstavn,
Og hvor det stod, der stod det ei til Skamme
Naar Kølen synker til den vaade Bund,
Og naar den løfter sig fra tørre Grund,’
Da priser Dokken, som et Værk, sin Mester.
>
Naar Kristne se, hvor Krøniken mon love
En Giøe, Fris og Holger Rosenkrands,
Hvor tæt de stod i Borge og til Hove,
De danske Riddere med Aandens Sandsj
Og spørge da: var i de onde Dage
Ei nogen kristen Ridder end tilbage?
Da svarer Saga : Fredrik Danneskjold.
Min Bog og jeg, du Greve, gæv og bold!
Vist høiligen et dygtigt Skjold behøve
Og dygtigt er dit gode Daneskjold,
Men her nok ei det vilde staa sin Prøve;
Thi synligt er kun Lidt af Mørkets Hær,’
For mange og for hvasse er dens Sværd;
For gloende og giftige dens Pile.
Mon, som en Bærserk, uden Hjelm og Skjold
Dumdristig jeg da vil de Stærke møde?
Nei Sværde døver jeg med Troens Skjold,
Og Pile slukkes, ihvor rødt de gløde;
Om Lænderne jeg haver Sandheds Gjord,
Jeg og har Sværd, ja Aandens Sværd: Guds Ord
Og i den Rustning tør jeg Satan møde.
}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
