Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1 = tysk freilicho: ganske vist.
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 173
heder frembragte, hvilke endog interessere vor Art, og uden
hvilke det ei kan tænkes, ei forklares, hvorledes vi skulle være
den hæderlige, den lyksalige Art, hvilken vi ere ; om alt dette
høre de tale og tale selv, uden at gaa vidt med Slutningerne,
eller uden at vide selv, hvortil de maatte ledes, naar de bleve
ved at tænke, og saa holdt fast ved de af dem først antagne
Ideer; her som i de mange andre Tilfælde kommer Letheden
til Hjelp, og det gaar som med den Unge eller den Maanesyge,
at han ei seer, ei føler, hvor høit, hvor farligen han staar, saa
føles ei Svindlen, saa styrtes ikke. Men paa den anden Side, da
henrives mangen Een, som kan og vil følge sine Tanker, til
haarde Tvivl, til Ængstelser, til, som jeg sagde i Begyndelsen,
at spørge hvor hans Gud er, og dertil, at han i den Tingenes
chaotiske Sammenblanding, og den deres usikkre Fremgang,
ei kan finde denne Gud, eller hans Vældes, hans Godheds Fod
spor, eller hans Tilsyns og Styrelses Mærker. Om jeg har været
i Labyrinten med de mange Andre, om jeg der i Labyrinten
har vandret ængstelig, og med beklemt Hjerte ledt efter Lys og
Sandhed, det kan ei interessere Læseren, uden for saa vidt han
kan dessnarere tiltro mig, at jeg kan sympathisere med redeligen
Tvivlende, og jeg altsaa vil Ingens Dommer være, derimod
hans med ham lidende Broder. Men dette vedkommer Læseren
at vide, at jeg, uden forud antaget System og uden at hefte mig
til Hypothese, har stillet mig hen iblandt Virkelighederne og
Historiens Optog, at jeg der har skuet om mig og seet, hvad
jeg er mig bevidst endnu klarligen at see: en Linie, en Kæde
af store Begivenheder, alle heftede i hinanden, alle stemte til
eet, alle løbende sammen for at opfylde eet; jeg seer Menne
skene ved deres fri Handlinger at bryde an paa denne Kæde, at
ville adskille dens Led, men den at vare ved, fremdeles seer
jeg disse fri Handlinger, saadanne, som de desværre for ofte
vare- daarlige, onde, bekvemme til at frembringe skadelig Virk
ning, og dog stemme de saa, at de fra en vis Side harmonere
med den af mig erkendte Plan, og at de hjelpe til dens Udvik
ling. Alt dette saae jeg med aabne, vaagne Øine, og sagde til
mig selv: her er Mennesket frilig 1 handlende, men her er og
den mellemkommende Gud. Den Ide skal være min Philoso
phie i Historien, og saa vilde jeg, at den og skulde være Andres.
Fornemmelig holder jeg mig til den store Revolution med og
for vor Art, som virkedes ved Kristendommens Opkomst; den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
