Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
181
og sysle i Mørket, medens Udfaldet staar skrevet bag dem paa den
hellige Mur med hemmelige Stave. Vi høre og forståa den Gud
domsrøst, der toner fra Hvælvingen : hvorfor fnyse Hednin
gerne, og hvi grunde Folkene paa Forfængelighed? hvi raadslaa
de tilhobe mod Herren og Hans Salvede?
For at gøre det som i Hans mægtige Raad er betænkt at
maatte ske. . .„ „ .
Han, som boer i Himlen, leer, og Herren haver dem til Spot,
Han skal tale til dem i sin Vrede og forfærde dem i sin Nidkær
hed, sigende : Jeg, Jeg haver dog salvet min Konge over Sion,
mit hellige Bjerg. .
Og nu, vorder kloge, I Konger! lader eder lære, I Jordengs
Herrer! kysser Sønnen, saa Han ei bliver vred, og I omkomme
paa Veien, naar Hans Vrede om en liden Stund opblusser. Sa
lige ere de, som forlade sig paa Ham ! !
Saa frimodig jeg imidlertid her fremtræder, fordi jeg veed,
det er Sandhed jeg fornemmelig haver at føre, saa gladelig jeg
fremtræder i det visse Haab, at mine Ord under Hans Velsig
nelse, i hvis Navn og ved hvis Bistand de udgaa, skulle glæde
og størke Nogle, om de end fortørne og forbittre Mange ; maa
jeg dog bekende, at jeg med en vis Frygt fremtræder denne
sinde. Ukyndig er jeg ikke i Krøniken, men hvo kan med sagte
Skridt sin ganske Livstid, end sige i nogle Aar, gennemvandre
Almindingen med sin uhyre Vidde? Var jeg blevet ved mit
første Forsæt, som jeg blev derved hardtad lige til Reformatio
nen kun at give en forstaaelig kort Udsigt over de almindehge
Begivenheder, med Vink om deres indvortes Sammenhæng, da
havde jeg vel været Arbeidet nogenlunde voxen, havde leveret
en passelig Ledetraad til historisk Undervisning efter et Kaart
som Strasses Strom der Zeit, og vilde maaske høstet ligesaa
megen Roes, som jeg nu maa vente Daddel og Vrede. Men alt
som jeg nærmede mig Luther, blev det Trang for mig, at vise
hvad Gud udrettede ved Ham, hvad vi have forloret i Tidens
Strøm, hvordan det gik til Grunde, og hvad vi kan love os af
Fremtiden. Ogsaa dette havde ladet sig udsige med faa Ord,
men kun indlysende for saare Faa, og kun til Spot for de Fle
ste. Jeg maatte da vove mig ind i Tidsrummets Irgange, uagtet
jeg forudsaae, at Feiltrin vare uundgaaelige. Det ere de for En
hver thi Eet er det at kunne spore Rygmarven i Tidens Kæmpe
legerne, og af Mundens Tale at vurdere Hjertets Overflødighed,
et Andet er at forfølge Nerver og Sener og Aarer fra Rod og
Kilde til Ende og Udløb, at belure Hjertet i sine Slag, og Hjer-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
