Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
197
sammen, lagde Grunden til en ny Virksomhed. I den doriske Stad
Sparta paa Peloponnes fremstod Lykurg af den herakhdiske omt
Kongeslægt, som i to Aarhundreder havde hersket der, og gav 900
Staten en Forfatning, hvis Virksomhed og Varighed har gjort ’• *
den saare navnkundig. At vedligeholde og om muhgt forstærke
den gamle doriske Tapperhed, og at sætte alle Borgernes Kræfter
i Fædrestadens Tjeneste, var hans Maal; derfor ophævedes
Eiendom, Guld og Sølv bandlystes med al Pragt og Overdaad,
og fra Barndommen af dannedes Alle til Haardførhed, Djærv
hed og übetinget Lydighed mod Love og Foresatte. Øiemedet
opnaaedes, og snart blev Sparta Halvøens Herskerinde , men
denne unaturlige Styrke kunde ei fremelskes uden at berøve
Hiertets helligste Følelser deres Næring; og mange Tusinde, de
saakaldte Heloter, maatte hensukke Livet i den haardeste Træl
dom, for at Spartas Borgere, der agtede det under deres Vær
dighed selv at dyrke Jorden og drive anden stille Haandtering,
kunde sysle med Vaaben og i uretfærdige Krige undertvinge
Nabofolkene. Grækenlands" anden Hovedstad, Athenen, havde
kort før den trojanske Krig havt en Konge : Theseus, hvis Stats
indretning var ligesaa mærkelig som hans Heltebednfter store ;
men siden var Kongeværdigheden blevet afskaffet, og saavel «*.
Stridigheder mellem Adelen eller de Velbaarne mdbyrdes, som f K
den Undertrykkelse de Ringere maatte lide, lammede og ødte
Statens Kraft. Paa begge Dele stræbte den vise Solon at raade
Bod ved at foretage en passelig Deling af Magten mellem Adel
og Folk; men den nærmeste Følge var, at det gensidige Had f. K.
udbrød i Voldsomhed og Almuens Høvding Pisistratus fik der
ved Leilighed til at blive Stadens Herre. Denne stadfæstede
imidlertid den Solonske Forfatning, og da Athenienserne igen
fik deres Frihed, sporedes tydelig dens fordeelagtige Virkninger, omt.
og de begyndte at blive hvad Byens Leie og deres særegne An- f K
læg spaaede Solon, driftige Sømænd, Mestere i alle de bekendte
Konster, Videnskabernes Fosterfædre og Smagens Dommere.
Sømænd bleve de først, og vovede med deres Flaade> at.under
støtte de asiatiske Græker mod Perserkongen Den forbi trede
Darius udsendte en Flaade, hvis 100000 Stndsmænd skulde
forvandle Athenen til en Grusdynge; men paa Marathons Met
ter 4te Athenienseren Miltiades og hans 10000 kække Vaaben- 489
brødre, hvor lidet en talrig Trælleflok, der fremdrives med Svø
ben, mægter at udrette mod et ringe Antal Mænd, der med
Glæde offire Liv og Blod for Frihed og Fædreland. Denne Skam
plet paa Persernavnet agtede Serxes, en Søn af Darius, igen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
