Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
mer, og fra Julius Cæsars Tid overvældede de herskesyge Ro
mere nogle af disse ; men de tilbagekøbte snart Friheden med
Staal, og udsendte siden mange af de Flokke, der ødelagde og
delte det vestlige Rige. De sydlige Tydskere maatte tidlig bukke
under for Frankerne, deres mægtige Frænder; men Saxerne,
som boede i Norden op til Danmarks Grændseskel, bevarede
ligetil Karl den Stores Tid deres Frihed. I mere end tredive
Aar kæmpede de mandelig for dette stolte Arvegods, og det
maatte smerte os at se det omsider udvristet af deres blodige
Haand, dersom vi ei tillige saae kristne Kirker løfte sig paa
Gudehusenes Grus. Dog Saxernes Undertvingelse er ei blot
glædelig derved, at de for en Uafhængighed, der ei længere var
dem tjenlig, tilbyttede sig Kristendommens dyrebare Klenodie;
men ogsaa fordi Porten nu aabnedes, gennem hvilken det
skulde indfløttes til vore gamle, vildfarende Fædre.
Intet vide vi om Nordens Bebyggelse, kun Lidet, som dertil
er uvist, om Tildragelserne der i de ældste Tider. At der imid
lertid boede Mænd med Styrke og Mod, derom have de Gimbrer,
Longobarder og Gother, som for en stor Deel ere derfra ud
gangne, baaret sanddru Vidnesbyrd. En Tro havde disse Nord
boer, som i mange Dele var sandere end de fleste andre Hed
ningers, fordi de troligere havde bevaret Stammefædrenes Sagn ;
men disse forfalskedes daglig ved at udsmykkes af Skjaldene,
og de svage Lysglimt fra det Høie svandt alt mere og mere,
eftersom Menneskenes Øine bandt sig til det Timelige. En
ældgammel og stor Vildfarelse var det, at kun blodig Idræt
kunde berede til Salighed, og heraf vare Uretfærdighed og Gru
somhed naturlige Døttre. Saalænge imidlertid Nordens Mænd
kun levede for at kæmpe, og kæmpede for at tækkes Guderne,
var deres Færd aabenbar. Kvinders og andre Svages Mis
handling samt Rov fra Værgeløse agtedes for Nidingsværk,
Agerens Grøde og Dyrene i Gaard og Skov gav dem tarvelig
Føde, hjemmebrygget 01 var daglig Drik, og hjemmefødte Bier
virkede Honningen, hvoraf de blandede sig Mjød til Høitids
færd. Bjørn og Ulv maatte give Mændene Peltse, og naar Kvin
derne stadsede, var det i Sobel og Maar. Men, alt som Jord
livet blev mere kært, higede Man efter lækker Føde, finere
Klædning og glimrende Mon, Nordens Størke og Jern mis
brugtes til Nidingsid, og Sørøveri blev den gængse Haandtering.
Baade det østre og vestre Hav gjordes derved usikkert, ja de
djserve Vikinger vovede sig endog ind i Middelhavet og alle
vegne ødeiagde de Kysterne. Engelland og Frankerig hjem-
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 221
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
