Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
227
skaffe var Bispestolenes og Abbediernes Salg, som i alle Hen
seender havde de bedrøveligste Følger; men Handelen med
disse dreves just mest üblu af Europas mægtigste Fyrster:
Filip den Iste i Frankrig og Henrik den 4de i Tydskland. Disse
Fyrster vare desuden ved Løsagtighed og Vold til Forargelse
og ondt Ettersyn for den hele Kristenhed ; skulde Gregor ud
rette Noget, maatte han fremforalt prøve Størke med dem ; men
hans faderlige Formaninger foragtede de, og han maatte derfor
«ribe til det dristige men eneste Raad, at sætte dem i Ban : det
er udelukke dem af den kristne Menighed og derved erklære
dem uduelige til at regere. Trængte af deres Lehnsmænd, som
benyttede enhver Leilighed til at udvide deres Magt, maatte
Fyrsterne ydmyge sig for Paven; men Henrik gjorde det kun
paa Skrømt, og søgte siden at hævne sig med Sværd i Haand.
Paven kom i Livsfare, men veg ei et Haarsbred fra hvad han
ansaae for Sandhed og Ret, og han frelstes af sin mægtige Ven:
Normannernes tappre Hertug Robert Guiskard. Efter 12 Aars
Møie og Strid døde Gregor landflygtig i Salerno, og endskiøndt
hans hele Liv gav ham det Vidnesbyrd, at hans Rige ikke var
af denne Verden, beskæmmede Man dog hans Ettermæle ved,
tit af Fjendskab, men tiere af Ukyndighed, at tillægge den gæve
Kristi Stridsmand samme ærgerrige og urene Hensigter, som de
senere Paver, der, uden at have hans Hoved og Hjerte, arvede
hans Magt. Særdeles maatte han høre ilde, fordi han stadfæste
de og holdt over Loven om Præsternes ugifte Stand. Den hel
lige Povel havde selv anprist denne for dem hvem Afholds
Naadegave var skænket; men under den falske Forudsætning,
at denne kunde erhverves af alle som vil de, blev den en For
dring til Munkene og, efterhaanden som Ukydskhed vokste, til
alle dem, der af Mængden vilde agtes for Fromme. Enten maatte
da Gregor opgive sit Ønske, at gøre Præsterne til Helligheds Møn
stre for deres Menigheder, eller forbyde dem Ægteskab; og da
han selv ei allene hørte til sin Tidsalder, men havde dannet sig
i Klostret, maatte han endnu desvissere vælge det Sidste.
Følgerne af Myndigheden, som Gregor og hans Eftermænd
hævdede sig, vare saare velgiørende for Europa ; thi dets utal
lige Herskaber forvandledes nu paa en Maade til et eneste
kristeligt Rige. Fyrster og Herremænd kunde ei længere
mishandle de Ringe og Svage, og en Magt der hvilede paa Me
ninger maatte baade gøre aandelig Virksomhed fornøden og
vække Ærbødighed for den. Snart viste det sig ogsaa i Gernin
gen, at Kristi Menighed dog paa en Maade begyndte at være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
