- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Andet Bind /
244

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Verdens Krønike 1812
244
Medens Barnet yoxer, og medens den Mand fødes oplæ-
WoFnlIUttreS /-^aroe Kampe’ S°m Kdstus udsaae Wat
læie Folkene at ikke Paven men Bibelen var hans Statholder
paa Jorden vil vi overse det 15tende Aarhundredes mærkeligste
Begivenheder, hvis Sammenhæng med det Følgende er lieesaa
vis som deres Udspring af det Forbigangne
En Higen, som aldrig tilfredsstilles paa Jorden, er Menneskets
Kendemaerke, den er Moder til al Virksomhed/som overstige
Anskaffelsen af Livets Nødtørft, men dens Børn ere ligesaa ad
skillige som Mennesker og Tidsaldre. I en ugudelig Tidsalder
føder den hos Mængden lutter legemlige Børn: EgLnytte, al
skens Liderhghed og disses Søstre, hos de bedre Begavede efter
deres indvortes og udvortes Vilkaar, Herskesyge, Ærgerriched
og hovmodig Grublen. Naar det Aandelige skal forstad maa
det hgesom træde legemligt frem og være synligt for det udvor
tes Øie det er Menneskets andet Kendemærke, der skiller ham
alde?? HG T^r1 ** °g j° mere le«emli8 en ™s
aldei er, desto følehgere maa alt det være, den skal begribe
Disse ere Synspunkterne for det IStende Aarhundrede som det
foregaaendes Datter og det følgendes jordiske Moder
At herske over hele Verden er en Lyst, som hver vantro Fyr
ste med noget ualmindelige Sjæleevner maa have; den havde
ogsaa Keiser Sigismund. Udsprunget af det luxemborgske Hus,
af hMlket. trende havde været Tysklands Keisere, fik han Un
gern ved Giftermaal og Bøhmen skulde han arve efter sin Bro
der Venceslav; men de fleste Bøhmere vare Tilhængere af Johan
Hus og derfor Sigismunds dødelige Fjender, der mødte ham
med Vaaben i Haand: først da deres forfærdelige Anfører Zisska
var død og de selv bleve indbyrdes uenige, fik Sigismund med
det gode den Krone, han forgæves havde søgt at tåge med Magt.
I Ungern havde han næsten sin hele Tid nok at gøre med Tyr-
Tv^’a l dISST! r1"8" fSrhindrede ham fra at Wive enevældig i
Tyskland og Italien Han efterlod sig ikke mandlig Afkom og
nu kom Keiserværdigheden til det Østerrigske Huus, hvis store
FredeH^H f T^l ferii*ere f°r EuTOPas ™^
Fiedenk den Tredie, i hvis Tid Tyrkerne indtog Konstantino
pel, eiede kun Østerrig, men hans Søn Maximilian skaffede sig
ved Giftermaal de vigtige burgundiske Lande
Disse Lande, som indbefattede Nordsøens Kyster eller de saa
kaldte Nederlande og det østlige Frankerige, vare hidindtil et
Hertugdom for sig selv og havde Fyrster af det franske Konge
hus. Den sidste Hertug var Karl hin Forvovne; han færdedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:28:55 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/2/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free