Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
251
Uveiret gik over, eller rettere indtil det blev ham for snævert
mellem Murene. Afladshandelen var langt fra at være det Eneste
han bestred, alt Vigtigt, som ei var grundet paa tydelige Ord i
de hellige Skrifter, forkastede han som Løgn og Vildfarelse.
For at nu Alle kunde se med egne Øine, udlagde han, ved Guds
og sine Venners Hjelp, Bibelen paa tydsk Maal med saadan en
foldig Kløgt og Kraft, at selv de Vantro, som have nogen For
stand paa Skrift, maa sande, at det for den Tid er et mageløst
Værk, ja at de ikke selv formåa at sammenføie Ordene til saa
liflig Klang og ukonstlet Fynd. Den synderligste Deel og lige
som Hovedet af hans Lære, var, at Mennesket formedelst Adams
Synd var blevet uduelig til at opfylde Loven, som befaler at
elske Gud over alle Ting og Næsten som sig selv, men at Kri
stus havde opfyldt den i vort Sted, og baaret Syndens fort]ende
Straf; at ham er givet al Magt baade i Himlen og paa Jorden,
og at han er vor eneste Talsmand hos Faderen. Hans Tro paa
Bibelen maatte kuldkaste Tro paa Pavens Ufeilbarhed, og med
det samme vare alle Menneskebud i Troessager forkastede, men
de vigtigste Vildfarelser vare, næst efter den om Aflad og gode
Gierningers Fortjenstlighed, Helgendørkelse, Læren om Skærsild
og Munkelivets Hellighed. Helgene kaldtes fra først af Apost
lene og de andre Jesu pinde Vidner, men siden bleve de navn
kundigste Kirkefædre, og tilsidst næsten alle Paver, og hvem de
undte godt, satte paa Helgenlisten. Det fuigde af sig selv, at
Kristne maatte med Kærlighed og Ærbødighed ihukomme de
rette Helgene, og der var ei heller noget i, at Man satte deres
Billeder i Kirkerne, aldenstund Man kun vilde størkes i Troen
og Haabet ved livligere at mindes dem, der have stridt den gode
Strid, fuldendt Løbet og annammet den uvisnelige Krands. Det
havde vel heller ingen Nød, at Ærbødigheden skulde gaa for
vidt, saalænge Man dyrkede Kristus som Gud og Forsoner, naar
han derimod nedsank til den fornemste Helgen, var det ligesom
hans Guddomsære deldes mellem dem alle, den onde Rod, hvor
af Afguderiet var opvoxet, skød paa ny, Man begyndte med, at
anraabe Helgene som Talsmænd, og endte med, at sætte Skab
ningen over Skaberen. Jo mere jordiske og legemlige Menne
skene bleve, desto mer gik Dyrkelsen over fra de usynlige
Aander til de synlige Billeder, og i Vesten tog dette grove Af
guderi vel Overhaand paa samme Tid, som den Mening blev
herskende, at Velsignelsens Brød og Kalk forvandledes til
Kristi Legeme og Blod. I Østen havde denne hedenske Vild
farelse langt tidligere rodfæstet sig, og allerede i det Btende Aar-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
