Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1546
256
vel var det ikke Tid for en Kristen at synge værdelig om An
det, end hvad der var aabenbaret i Skrift; men hvad Krøniken
engang maatte vorde, ahnede den Herlige og satte den næst
efter Bibelen. De ægte Lutheraner vare saa godt som muligt
forvarede baade mod farlig Grublen og Sværmeri; thi de maa
ikke tro hver Aand, men prøve Aanderne om de ere af Gud, og
de have i det skrevne Ord en übedragelig Prøvesteen naar kun
deres Øie er enfoldigt. De, som høre Guds Stemme gennem det
udvortes Ord, foragte ei heller noget andet udenfor sig, som kan
tjene til Opbyggelse, ligesaalidt Kirkesmykke som aandelig Sang
og Strængeleg, thi de vil, at al Jorden skal fyldes af Guds Til
bedelse. At lære de Tungemaal hvori de hellige Bøger ere
skrevne er dem en kær Syssel, men gerne efterspore de ogsaa
Guds Husholdning i de gamle Dage og i sin store Gaard; thi de
vide, at han ingensinde og ingensteds har ladet sig selv uden
Vidnesbyrd, men at Jorden med dens Fylde er Hans. Have de
et Embede, tåge de vare derpaa, og ligesom Jesus satte Livet
til for sine Brødre, saa gøre og de, thi det veed de er Kærlig
hedens Fylde; men de modstaa ikke Høvding og Landslov, thi
de vide, at der er ingen Øvrighed uden af Gud, og at den skal
lydes, ei for Straffens og sin egen Skyld, men for Samvittighe
dens og Guds Skyld. Ligne vi nu den lutherske Menighed med
dette Billede, da maa vi sagtens savne Meget allevegne, men
Grundtrækkene vare der, saalænge Luthers Aand hvilede paa
den; thi saaledes stræbte han at færdes herneden. Han var
skrøbelig som et Menneske, og Hidsighed besmittede stundom
hans hellige Nidkærhed, men Kærlighed var dybt rodfæstet i
hans Hjerte. Med inderlig Vemod forudsaae han, at Troen og
saa vilde blive Krigsløsen ; Han bad Gud lukke hans Øine før
de saae Ødelæggelsen, og hans Bøn blev hørt: Gud hjemkaldte
ham i Stilhed Aaret før Krigen begyndte.
Længe opholdtes Keiser Karl i sit trædske Anslag ved Kato
likernes Hjelp at kue Protestanterne og saaledes bane sig Veien
til Enevælde i Riget, og tilsidst lod Gud ham hildes i sin egen
Snare. Til Smalkalden havde nogle evangeliske Fyrster og Stæ
der sluttet et Forbund til Troens og Frihedens Beskyttelse; i
Spidsen for dette stode Kurfyrsten, Johan Friderich af Saxen
og Landgrev Philip af Hessen, og dem nødte Karl til at drage
Sværdet. Johan var kæk og standhaftig, men tillige kærlig og
gudfrygtig, han havde ikke, ønskede ei heller at eie den Kløgt,
som hører til at udregne Feldtog og besnære sin Fjende; Philip
var djærv og klog men fremfusende og alt for stolt og ærgerrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
