Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
265
Elisabeth, som ei vilde givé ham sin Haand og ikke holde ved
den katholske Tro, men hans Flaade, som han i sin Hovmod
kaldte uovervindelig, ødelagdes af Uveir og engelske Søhelte
Delte var Løsenet til Hollændernes Overmagt paa Havet og et
Forvarsel for Engellændernes tilkommende Herredømme, Da
den ægte Mandslinie af det portugisiske Kongehus var uddød
bemægtigede vel Philip sig Landet, som Svigerson af Emanuel,
men Følgen blev, at Hollænderne borttoge Portugals bedste
Eiendele udenfor Europa, og arvede den fordelagtige ostindiske
Handel der indbragte dem mere Guld end Perus Gruber
Medens den reformerte Tro saaledes vandt Seier i Engelland
og Holland, maatte den i Frankrig gennem lang Undertrykkelse
ot blodige Krige fremledes til Borgerret. Franknges Frands er
forhen nævnt som et af de Redskaber, hvorved Gud opholdt
Karl i sit onde Løb: han havde arvet Noget af sine Fædres Rid
deraand og hans bløde Hjerte bevægedes stundom af høiere
Følelser, men lod sig for det meste styre af syndige Tilbøielig
heder og jordiske Ønsker. Vellyst og Ærgerrighed delde Herre
dømmet i ham; og at Karl blev ham foretrukket, da de begge
beilede til Keiserværdigheden, var vel det som mest drev ham
uafiadelig i Marken, og ophidsede ham saaledes, at han forar
gede hele Europa ved at indgaae Forbund med den tyrkiske
Soliman, som dengang var Kristendommens farligste udvortes
Fiende Ustadig var han i al sin Vandel, ogsaa, eller rettere,
fordi han var det i Troessager; eengang lod det som han vilde
lade sit Land reformere, og strax derpaa forfulgde han sine re
formerte Undersaatter. Han var i alle Maader et tro, og i nogle,
et glimrende Billede af det egentlige frankiske Folk. Frankerne
lode sig døbe, fordi Klodovig gjorde det, og i intet Tidsrum har
Kristendommen ret fæstet Rod i dem. Anderledes har det stedse
været med Nordmannernes, Gothernes og tildels Burgundernes
og Allemannernes Efterkommere. At disse havde mere Hjerte og
aandeligere Fantasi stadfester hele Historien, ligesaa vel Poe
siens som Korstogenes, Valdensernes somßeformationens. Dette
oælder om alle Stænder, saa at selv i Religionskngene vare
Prindserne af Bourbon ogLothringen de Eneste, som toge nogen
Deel i Troens Sag; Hoffet i Paris var denne aldeles ligegyluig,
og jordiske Hensyn bestemte allene til hvilket Partie det skulde
høre Denne hjerteløse Falskhed, som Man har adlet eller søgt
at besmykke med Navnet Politik, var en af de virksomste Aar
sager til Krigens Udbrud, og havde nær skilt det valesiske Hus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
