Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1629
272
ger ind i Aandens Lønkamre og Tidernes Gang, det fattedes
ham, eller blev ei opladt. Meget større var han blevet om ei
hans Leflen med de mange Friller havde besmittet og nedstemt
Aanden, adspredt Sindet og tæret paa Kraften. Han vænnedes
til at leve og virke for det nærværende Øieblik, han glemte det
Forbigangne og Tilkommende. Med Adelen fra Skaane og
Øerne var det snart forbi, Mængden var gerrig og ræd og den
gæve Holger Rosenkrands var vel den sidste, som med grundig
Lærdom forenede sand Kristendom og Dygtighed i Rigens Be
stilling. Herluf Trolles Søstersøn, Arild Hvitfeld, sad paa hans
Naades Slot Dragsholm og udtegnede til Dannemarks Krønike
af gamle Brevskaber de lange Rækker af Riddere og Væbnere ;
men Faa ginge mandelig frem naar Trompeten goel. Livet
rørte sig kraftelig ide ærbare Borgermænd ; men høi stod Bal
ken mellem dem og Adelen og knap tænkte Kristian paa at
bryde Balken som hans stærke Haand vel havde mægtet. Ene
vilde han betænke Alt og kun i sin Kristendom lod han sig
sige, men maatte Adelen ikke raade vilde den heller ikke hielpe
med Folk og Gods, og tit stod Kongen ene, hvor han mindst
vilde. Fra saadant Stade er Kristians Handler ei svare at for
ståa og den Krig, han i Tydskland skulde føre som Holsteens
Hertug og Troens Beskytter, havde vel ondt ved at vorde hæ
derlig. Mindst kunde den blive det, ettersom Tydskernes Sind
var, og aldenstund Kristian skulde staa mod Høvdinge, som
den baierske Tilly og Keiserens Vallenstein. Tilly slog ham
ved Kønigslutter, og Vallenstein foer skrækkelig frem i det
landfaste, übeskærmede Danmark. Adelen vilde ei vide af en
Krig at sige hvori intet Rov var at vinde og enddog Kongen vel
sukkede som Kristen og harmedes som Kæmpe, maatte han
købe Freden og de tabte Landskaber dyrt af den seierrige Fer
dinand ; thi sine Troesforvandte maatte han forsage.
Nu syntes det forvist, at Tydsklands Frihed og den evange
liske Lærdoms Bekendere vare forlorne, Ferdinands Voldsom
hed var uden Grændse; Han udskiftede Rigslande som sit Arve
gods, Spanien var i Pagt med ham, i Frankrig førtes Krig mod
Hugonotterne og just nu indtoges deres sidste Fæstning Ro
chelle. Dog, tænkte Ferdinand at Gud skulde glemme Prote
stanterne, naar han drev dem fra Kirkerne, da tog han Feil;
Tugtelse behøvede de, men Herren kom dem miskundelig ihu
i sin behagelige Time, og fremkaldte sig en Tiener fra det høie
Norden.
Sverrig har i den gamle Tid ingen Historie; det synes som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
