Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
1371
1542
1528
277
vard er mindre Skyld, end almindelig antages; thi hvert Folk
som skal hente Mindet om sine gamle Dage hos de forseglede
Brevskaber i Rigens Skrin, kommer ikke vidt. Kun dette veed
vi, at dets gamle Indbyggere, Kaledonierne forfægtede tapper
deres Frihed mod Romerne, og de Ossianske Kvad som Sagnet
fra den Tid har opbevaret, ere især mærkelige, fordi de saa
sanddru lade se, hvor elendig, midt i sin Kraft det tenkende
Menneske, og hvor forladt Poesien, midt i sin Glands, monne
taa naar T?oen paa Guddommen fattes. Udsprunget af en
mægtig Herrestamme staar Ossian sønneløs i Alderdommen
blind paa Sjælens som Legemets Øie. Han rører Harpen til
Kvad om sine Fædres, mest den formastelige Fingals Bednftei,
min hver Heltesang hensmelter i Taarer, thi de Vældige ere
henfarne som Veir og blevne til sørgende, luftige Skygger. Stor
var dette Lands Trang til Kristendommen og den synes alt i
Ossians Dage at have staaet paa Grændsen, rede til at stille den
trøstesløse Oldings høie Længsel efter n°§f/asi^og Evigt °™
de følgende Aarhundreder vide vi kun hdet med Vished dei
synes at være ført en lang Kamp mellem de fremmede Skotter
ofl Kaledonierne, indtil disse trængtes ind mellem de Bjerge,
hvor deres Ætmænd endnu bygge. Imidlertid havde Angelsax
erne Magten i Syden og de Norske paa Ørkenøerne i Norden.
Ved Slutningen af det 13tende Aarhundrede strede Robert Bruce
og Johan Baliol om Tronen. Baliol vandt som den engelske
Edvards Skattekonge en skammelig Overmagt, men siden hæv
dede Skotland sin Uafhængighed, og det Stuartske Hus kom
paa Tronen med Roberts Dattersøn og Navne. To Aarhundre
der forgik nu under bestandig Kamp med England og imellem
de store Herrer indbyrdes; thi det var dennegang, som.fordum
under Fingals Slægt, i en vantro og syndefuld Alder at Skotland
fik sine Vældige. Stuarteme havde stolte og ærgernge Medbei
lere i Douglaser og Hamiltoner og de rasede mod sig selv, hvor
for da Skotlands Trone mangengang besudledes med Kongers
oa Prindsers Blod. Stuarternes regerende Mandslime uddøde
med Jakob den Femte, og Kronen sattes paa hans nyfødte Dat
ters Maries Hoved. Allerede tidlig havde en Hamilton forkynat
Evangelium i Skotland, men endt sit Liv paa Baalet; Mane
trolovedes med Frankrigs Konge, opdroges i Paris og hadede
Evangeliets Prædikantere, vel især fordi de.gennemheglede ben
des forargelige Levnet, men Hun udrettede Intet, og Skotland
tik i Johan Knox en indfødt Apostel, hvis mdkære Heftighed
vel gav Anledning til nogle Uordener, men hvis Ild amændte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
