Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
295
kunde Ord for Ord fremsige den Bekendelse, Man havde kendt
for gyldig. Paa Opbyggelse og et gudfrygtigt Levnet tenktes
kun lidt, ja mangengang dyssedes den arme Hjord i aandelig
Søvn ved forfengelig Tale om Salighed, som Daabens Frugt og
Syndernes Forladelse ved Altergang, og de glemte den salige
Luthers sanddru Ord: at Våndet og den legemlige Æden og
Drikken visselig ikke kunde udrette saa store Tmg. Ved Aar
hundredets Begyndelse havde en from Mand ved Navn Johan
Arndt bedre baaret Omsorg for Almuens Nødtørft med sin Bog 1631
om den sande Kristendom, og hvad den har opbygget i de onde
Dage det vil paa den sidste vorde aabenbart; men imod aen
løftede Man længe Røsten, som om det var Edder og Forgift.
Vist er det saa, at hel underlige Talemaader komme for den,
og det kan vel være, at den fromme Arndt, mens han drev
saa sterk paa det gudelige Levnet, som var rart at finde stun
dom glemte, at vi retfærdiggøres uforskyldt af Naade ved Jesu
Tro, hvilket laa dengang paa alles Læber; men at Modstanderne
ikke, som Man bad dem om, skrev en bedre Bog til Andagt og
Opbyggelse det er vel dennes bedste Forsvar og Lovtale i sin
De andre Boglærde, som enten vare aldeles vantro, eller dog
følte Drift til med Forstanden at trænge ind i Troens eller Ver
dens forborgne Dybheder, søgte mest med Paracelsus og Sko
"en i Lausiz, Jakob Bøhme, at flnde de Vises Steen og £.*
blive Verdens Herrer, eller med Tyge Brahe at aflure Stjerneme
deres Kløgt. Stjernetydernes Øverste var Vyrtenbergeren Johan
Kepler thi han saae i Aanden Planeterne vandre deres under- 1(m
lise Vei netop saaledes som Nevton siden udregnede det at
være- men han hørte ogsaa til dem, som sluttede det egenhge
lutherske Tidsrum, og de følgende tydske Stjernekigere kunde
i lang Tid ikke andet, end ængste eller smigre de Vantro
og Nysgerrige med Varsler. Ved Siden af disse stode enkelte
Sproglærde, og Nogle, der sankede Middelalderens Krøniker,
men de kunde ingen Vei vise Folket. Saadanne gjordes alhge
vel haardt behov; thi den franske Pest begyndte nu at komme
tilsyne paa Høiskolerne. Kristian Thomasius var ret et lyst
Hoved i fransk Forstand; han begyndte i Leipsig at holde
Forelæsninger og skrive paa tydsk om allehaande Sager, og
nu var Dørren til Borgerstuen, og selv paa en Maade til Bonde
huset, opladt. Dog Manden som skulde vise bedre Vei var ai.
kommet, Filip Jakob Spener fra Strasborg. 1635
Fra Barndommen af havde Han mest Lyst til at fare herfia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
