Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
306
Da Vilhelm af Oranien besteg Englands Trone fik Alt en an
den Skikkelse, men enddog hans Alvor og Klogskab bidrog No
get dertil, laa dog den egenlige Grund dybere. Hoffets Rygges
løshed kunde han ændre, og de, som havde beilet til dets Gunst
ved liderlig Sang, havde nogen Aarsag til at forstumme, eller
omskifte Maalet som Dryden; men at omstemme Folket for
maaede Vilhelm ei. De Kræfter han fandt, kunde han brage
klogehg, men ikke selv fremkalde dem. Det handlende Folk og
dets Fuldmægtige fandt Vilhelm adskilte i to Dele; de Torys
mest af den biskoppelige Kirke, som hidtil havde været Kon
gerne hengivne, og de Vhigs, mest Presbyterianer, som vare
trykkede af Stuarterne og ønskede Del i Regeringen. Disse var
det, som havde indkaldt ham, dem var det vel ogsaa, som ind
skrænkede hans Magt, men dog maatte han holde sig til dem
baade fordi han indsaa, at hardtad al Kløgten var hos dem, og
fordi Torys hængte ved Stuarterne. Han og Presbyterianerne
mødtes paa Halvveien, mange af dem læmpede sig udvortes efter
den høie Kirke, da det kunde skaffe timelig Vinding, og Han
søgte paa alle Maader at lette dem Offeret. Saaledes kunde da
England igen, som under Kromvel, bruge sine Kræfter, og saa
skedte baade under Vilhelm og den Stuartske Prindsesse Anna
som udsendte Marlborough. Imidlertid er det klart, at Presby
terianerne maatte være meget udartede, før de læmpede (con
formerede) sig, og Englands glimrende Rolle i det ganske attende
Aarhundrede vilde være ligesaa uforklarlig, som Tilbagekaldel
sen af den flygtede Alvor og Anstændighed, naar Man ei saae
hen til den indvortes Gæring, som havde bevæget Folket.
Under de borgerlige Krige, da Karl Stuart henrettedes, var
England tilvisse Undergangen nær. De Biskoppelige vare mag
tesløse af Vellyst og Overdaad, Presbyterianerne begyndte saare
at vanslægte, fra dem vare Independenterne udgangne ; fra disse
og Gendøberne (Anabaptisterne) udgik idelig ny Selskaber, det
ene mere forvildet end det andet. Da fremstode Kvækerne, Eng
lands Pietister, og bleve en Lægedom for det dødelige Såar, saa
god som den kunde opvoxe af saadan Jord. Da Verdens Vise
fordum lode haant om Guds Visdom, beskæmmede Han dem
ved at tale gennem Fiskere, og altid er det vist Tegn paa de
Lærdes Ugudelighed, naar en Lægmand føler sig drevet til at
opstaa og tale til Folket i Herrens Navn; thi han kan hverken
opstaa eller finde Indgang, uden naar Hyrderne ere blevne Ulve
de hun de kække Ungarer og Engellands Konge derfor at
takke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
