Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
født
1585
163
1634
1681
318
tragtning af Videnskabernes Indflydelse paa Religjonen maa
føre hver eflertænkende Kristen tæt til denne Tro, men det er et
svart Veiskel, hvor aandelig Hovmod skjuler sig med Troes og
Gudfrygtigheds Kaabe, og følges dens Røst, er Man flux i Svær
meriets fortryllede Egne, hvor Løgtemænd gøgle og blænde,
indtil Man synker fra den drømte Fjeldtind i Synds og Ugude
ligheds dybe Moradser. De egennyttige Hollændere havde for
budet Skipperen at styre til Hudson, fordi de havde i Sinde
maaske engang at nedsætte sig der, og han satte dem i Land
ved Gap Cod i det nuværende Massachusetsbai ; men saa vilde
Gud; hist vilde de 120 Udlændinge blevet Slagtoffere mellem
stærke og vilde Indbyggere, her havde en Pest ’det forrige Aar
ryddet dem en Byggeplads. De kaldte Landet Ny England, er
kendte det Gamles Konge for deres, og da Flere, som vare mis
fornøiede med den borgerlige og aandelige Tvang der hjemme,
droge did, reiste Boston sig snart i et veldyrket Landskab. Vel
stadfæstede ei længe efter et Øievidne hvad venteligt var: Gude
ligheden avlede Rigdom og Datteren fortærede Moderen, men
dog vare disse Egne, selv under den sidste Gæring, Kraftens og
Frihedens Hjem. Med Hæder maa den gudfrygtige John Cotton
fra Derby nævnes, han afsattes fra sit Præsteembed i England
fordi han ei vilde bifalde Lauds katolske Indretninger og drog
fra det gamle til det ny Boston. Da Robinson aldrig kom til
Amerika, blev han Menighedens Hoved, skrev dens Katekis
mus, udlagde Johannis guddommelige Brev om Kærlighed og
arbeidede til sin Død paa at dæmpe Sværmeriets vilde Udbrud.
Nu begyndte Lord Baltimore at opdyrke Maryland, Engellæn
derne forjog Hollænderne fra Ny York og Svenskerne fra Karo
lina, men mærkeligst i mange Maader er Pensylvaniens Op
komst. Medens Kvækerne endnu forfulgtes i England, skænkede
Karl den Anden Admiral Penns Søn den navnkundige Villiam
disse udyrkede Egne, og her reiste sig den store Kvækerstad
Philadelphia, tidlig bekendt af sin Rigdom og siden af sin For
dærvelse og gule Feber.
I Alt skal 50000 Engellændere være vandrede til Amerika, og
formedelst den oprindelige Tarvelighed og Arbeidsomhed for
merede de sig i 100 Aar til en Million. Mange Bjergskotter, som
ei vilde afsige deres gamle Sædvaner, over 20000 Irer, fordrevne
Valdenser fra Savoien og Lutheraner fra Salzborg, flokkede sig
til dem og efter Syvaarskrigen drev Trang, Ustadighed og andre
Aarsager mange Tusinder, især Tydskere, over Havet. Allerede
dette underlige Sammenløb gjorde en herskende Kirke umulig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
