Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
320
Ordet mod de engelske Ministre, han indaandede sine Lands
mænd den Sindighed og Billighed, som prydede deres offenlige
Forhandlinger, og overtalte Frankrig til at gribe Vaaben mod
England. Udgangen blev, at 13 Provindser erkendtes for en
1783. uafhængig Stat.
Denne Krig var det første udvortes Stød som rystede Eng
land i sit glimrende Aarhundrede, men det aabenbarede kun
for legemlige Øine den Sot, hvorpaa det længe havde baaret,
og som tilsidst maatte volde en ynkelig Død. Denne havde
Kvæker og Methodister forsinket; men ei helbredet Sygdom
men, og saavel hines Skælven som disses Angestskrig kund
gjorde, under hvilke Krampetræk Sjælen maatte vaande sig,
naar den vilde løfte sig fra Jorden. Det samme kundgjorde
døde DiSteren> som den methodistiske Gæring fostrede, den kriste
-1765. hge Edvard Yong i sine svare Nattetanker og tungsindige Grav
sange, og i Dyremenneskets sidste Timer malede han med glo
ende Farver sit Fædrenelands Fremtid. Hvad Man ellers kaldte
Poesi var enten vild Latter over Fordærvelsen, som hos Iren
1745. Svift, som døde i Daarekisten, eller Skildringen af den for
svundne Dyd, som Richardsons og Goldsmithes ; løierlige, til
dels smudsige Eventyr, som Sternes, Fjeldings og Smollets, og
tomme Malerier af Naturen som Skotten Thomsens. Ogsaa
dramatisk fremstilte Yong sin Sjæls Oprør; men i Skuespil
huset gik Man for at le ad Footes Gøglespil, more sig ved Skyg
gen af sine egne Rænker og Daarligheder og bevæges ved Bille
det af den Elendighed og de Lidelser, som Man i Verden gik
kold forbi og tit selv foraarsagede. Den skotske Moralprædi
kant, Hugo Blair var den eneste berømte Taler i Kirken; og
paa Gibbon nær vare alle de Historieskrivere, med hvilke Éng
-1738. land Prangede, Hugos Landsmænd. Mærkeligt er det, at det
var Roms Synken og Undergang Gibbon med saamegen Kløgt
udlagde, og at Storbritannien ei har fostret een Mand, som har
havt synderlig Indsigt i Verdenskrøniken. Den dygtigste hertil
var udentvivl Skotten Robertson, hvis Historie om Amerika og
Karl den Femte kundgøre et dybere Blik i Guds Husholdning;
17076e men navnkundigst er David Hume blevet. Uden Tro paa et
Forsyn, uden mindste Forstand paa høiere Aandelighed og uden
Kundskab til Englands Oldtid skrev han dette Lands Historie til
det 18tende Aarhundrede, og da det første begribelige Knur over
hans Partiskhed for Stuarterne var forbi, blev hans Bog, baade
hiemme og ude, ophøiet som et Mønster. Det kom deraf,’at man
her syntes at se Spiret faldet af Guds Haand og i den klare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
