Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
324
Jean Jaqves Rousseau, som egenlig begyndte Kampen mod det
lærde Væsen, men havde hans Planer end ei været luftige Sæ
bebobler, yilde de dog været for aandelige til at finde Indgang
Saare mærkelig er denne Mand som det sidste Skud i Kalvins
Have som Voltæres Jevnaldrende og Modstander, og som Vidne
om hvorledes en Ukristen med dybe Længsler i Hjertet, maa
tærdes, og pmes og sværme i en fordærvet Alder. Her kun
dette at da han selv var Ukristen og saae, hvorledes Lærdom
og selskabeligt Liv uden Kristendom forøgede Lasterne og for
giftede Hjertet end mere, maatte han afsky alt Saadant, og anse
Tilbagegang til den oprindelige Tilstand for den eneste Udvei
af det store Vilderede. Han glemte at Syndens Rod blev i Hjer
tet, om Planten end kunde hindres fra at skyde Blomster til
Trods for sin Samvittigheds og Krønikens Vidnesbyrd, drømte
han om en Uskyldighedsstand for det faldne Menneske; han
oer vildli rankens Irgang, som Enhver, der af Hovmod ei vil
lade Guds Ord være et Lys for sin Fod. Imidlertid, kunde
Folkene have overtalt sig til at tro hans Grundsætning, vilde
de snart kommet tilbage til Kristendommen, thi hvad skulde
lukke Hjertet for Sandheden, naar man sagde Farvel til Ver
dens Lyst og Daarskab og grundede allene paa at blive værdige
til at kaldes den Høiestes Frænder? Hvo som er af Sandheden
hører Jesu Røst. Dog til Saadant stod ei Folkenes Hu ded
skede hos Børnene, som hos sig selv, kun Legemet, ikke Sjæ
len, Rousseaus Tale om Tarvelighed og Afhold kaldte de Svær
meri, og hans Had til Lærdom behagede dem kun, fordi al
aandelig Anstrængelse var dem forhadt. Hvad de med vietis
Mine og Skuldertræk over Fædrenes Dumhed, kaldte den ny
r-ostrekonst, var at opkæle Børnene til storagtige Skrællinser
og læspende Stadsmøer, istedenfor at optugte dem til dygtige
Mænd og ærbare Kvinder. En heel Bog gjordes Behov for
klarhg at fremstille den ny Maade at opdrlgfog und^e pla
Ov^rfl H bTendtc
e, °g lattedige Skikkelse ’ men den e? til
Overflod saalænge Slægten er seende blind, den er det ogsaa
hvis Øiet igen oplades. Til at glimre ved en Overhøring o| løs
Samtale stoppes i de lærde Skoler Ungdommen med TW
S,af alskens aandige Urter, og det gaaer tvertimod hvad de
Gamle raadte efter Faarets Mønster ei at stille Føden tilskue
men fordøie den i Stilhed til Melk og Uld. Drengen afsige’-
Dom over Menneskets høieste Anliggender og de fremfarne Ti
ders ja Guds egen Visdom, og som Mand i Alder lader han al
Grublen derover fare, som om den var i sig seiv, hvad den var for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
