Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
326
ai hvilke den ene vilde ligne gamle Villiam, den anden hans
Oversætter og udsmykkede Skabilkener, i snesetal, med de
stjaalne K ædebon, men Tydskerne mindedes dog derved isen
om, at Voltære ei var Digterhøvdingen i Alles Øine. Dette sac
ftdt des dem ettertrykkelig af den navnkundige Lausizer Gothold
1729. Ephraim Lessing. Han var en Mand med et særdeles skarpt
Syn, den franske Tomhed bag Glimmersløret blev ham ikke
forborgen, og han grebes af de dybere Toner fra Engellænderens
Harpe; men i det han forlod, ja modsatte sig Kristendommen,
stod han vaklende paa Grændseskellet mellem Aandens og Le
gemets Verden, her fandt han sin gamle, alvorlige Frænde^ Ari
stoteles, og kaarede ham til Dommer i Skønhedens, som han
fordum var det i Sandhedens Rige. Underlig! nok, at denne he
denske Grubler, som i de fleste Dele ei gjorde Andet end at be
tragte Forgængernes Værker og Tankerækker med kold Op
mærksomhed, saa tit kommer til høi Værdighed mellem Kristne
men Tingen er, at Ingen, som for sager Kristendommen, kan
vinde den Rohghed og Enighed med sig selv, som udkræves til
at adskille og ordne, uden ganske at tabe Gud af Sigte. Lessing
mdsaae Brøstfældigheden af sin Tids kristne Lærebygning al
gjordes dristig til at angribe den ved den Haardnakkenhed
hvormed endel Theologer holdt fast paa hvert Ord i Lærebø
Sf r^’ Jf
USt/?r+di ,de man§lede Aanden, og den Bitterhed, hvor
med de forfulgte hver Tvivler, fordi Troen hos dem selv var
hardtad død og Kærligheden kold. Om det umiddelbare Stød
Bygningen fik, i det mindste ved hans Haand, meldes siden
men aen Synsmaade for Kristendommen, som han under stort
Bifald angav i sin Nathan den Vise, satte den ved Siden af Jøde
dom og Islamisme, som en af de Skikkelser, hvorunder Reli
gjonen maatte fremtræde, indtil Fornuften naaede sin myndige
t!t\ ?rg?g han kaMte den det § ivne Facit af Stykket, vi
selv skulde udregne, synes han at have seet noget dybere- dos
vilde han selv neppe indrømmet den følgelige slutning at den
som var 1700 Aar forud for den ganske Menneske^ vt
fZ’£ h VT 6t blOt Menneske ’ saa klart det end er, har
selv St F ’f"" det Naar Man Mennesket til et
selvstændigt Fornuftvæsen, da sætter Man dets Ypperlighed
Skilsmisse fra Gud og Man kan da ikke følgelig antage nogen
høiere Skønhed, end den der aabenbarer sig igennem Sandseme
eller den forstandige Betragtning; det følte Lessing og opstillede
derfor, til Trods for sin Følelse, ja tildels for sin eggen Id æt
Naturens Efterhgnmg som Digtekonstens Opgave. At ingen DTg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
