Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
for kristen Kærlighed, men det er af samme Slags som Papiret
hvorpaa der staar skrevet, at det skal gælde for ædel Malm ;
det følte han dunkelt og kaldte derfor Religjonen til Hjelp, men
gjorde den efter Tidens bagvendte Viis til Støtte, istedenfor til
Grundvold. Enten maa nu i de fleste Gemytter Støtten kuld
kaste Bygningen, eller, som rimeligst er, begraves under dens
Grus; og Vanedyd, som ingen Dyd er, blive det ypperste, sjeldne
Udbytte Man kan vente af den ganske Handel. Mennesket skal
være, hvad der i Grunden er modsigende : en oplyst, moralsk
Tænkemaskine. At Saadant maatte fmde stor Modstand hos
de Mange, der med stor Nidkærhed vaage over deres Frihed til
at gøre Ondt, er begribeligt; at det maatte behage dem, der ind
saae hvor uforligelig Egennytten er baade med Samvittighed
og Borgersamfund, er heller intet Under ; men übegribeligt maa
det vel nævnes, hvi Slægtens Læger heller vil bryde Hovedet
med at opfinde ny, fortvivlede Raad mod Sygdommen, end give
det gamle, ufeilbare Husraad: paa kristen Troes Vinger at ned
hente den Kraft og Kærlighed fra det Høie, som før har giort
de store Underværker. Men her heder det med Føie: Læge,
læg dig selv! vilde Tidens Vise gøre det, før de øvede deres
Konst paa Andre, bleve deres Raad lidt mere enfoldige og visse.
I mange Maader kunde man sige, at Johannes Myller skrev sin
Krønike paa Pestalozzis Viis, som da ei heller er underligt, al
denstund de vare samtidige Landsmænd ; thi denne Krønikes
Kendemærker ere en for Udlændinge kedsommelig, stundum
smaavurn Vidtløftighed, men alt imellem Falkeblik og Kæmpe
greb i Menneskets og Tidernes Indvortes. Hertil kommer end,
et mandigt Tungemaal, og den Særhed, at en kort Anmærkning
mangengang er mere værd end et heelt Bladetal. Den samme
Mand, der saa tit dømmer Mænds Idræt og Begivenheders Kom
me med deres Aarsager, ligesom hans Alders selvkloge Daarer,
er den Første, som lod Pavemagt, Riddertid og Korstog, ja den
ganske Middelalder, ske nogenlunde Ret. Sin Kristendom for
lorede han halv i Tidens Strøm, saa at han endog formastelig
tilraaber Folkene: Troer fast, eller troer Intet! og fordømmer
saaledes sin egen Halvhed; men kostelig taler han mangen
steds, naar hans gode Aand raader, som naar han til Tidens
taabelige Bebreidelse : hvad Ondt er skeet, som Præster ei be
drev? lægger det korte Spørgsmaal : og hvad Godt? naar han om
de gamle, troskyldige Kirkefedre melder: af slige Mænd er
Kristendommen eiopdigtet; naar han taber sig i Beskuelsen
af den gæve Luther, naar han klarøiet kalder Kants Lærebyg-
Grundtvigs udv. Skrifter. 11. 049 2^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
