Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
359
Prædiken, og Bergen var den første norske By som antog Evan
gelium. Ved Kristendommens Indførelse bleve Trællene Livegne,
mange af disse vare Slaver, og paa Øerne maatte de fleste fin
des; vist have og Vender siden nedsat sig adskillige Steder, og
saaledes bliver det begribeligt, hvi Almuen paa Øerne blev Vord
nede, medens Jyderne beholdt langt mere Fnhed thi Slaverne
fattes Mod og Kraft og modnes seent til Myndighed.
Hvor der er mest Kraft og aandeligt Liv, slaaer Kristendommen
de dybeste Rødder, thi der bliver Tankegangen knstehgere, og
hvor Landets Vilkaar raade til Tarvelighed og Arbeidsomhed,
ot^laW^ligeßemærkninger,somdetkosterOvervmdelS
ei at forøge, staae^om Indledning til Tvillingrigets Krønike i det
Si OmltørkTngen, ikke Genfødelsen, som blev Tvillingriget til
Del ved Enevo
glds’magten, Lovgivningen Kirkeordnmgen og
Psalmebogen, disse Bedrifter af Nørrejyden Svane S^
den Nansen, den udentvivl tydske Schumacher, skotske Kingo
og We Bagger er forhen talet. Som enhver konstig Størkmng
Jllvsaandern! var dens oiensynlige Virkning kort men, fordi
den tildels østes af Kristendommens levende Væld, ikke slappen
de efter Overspændelse, tvertimod gavnlig selv i sin sidste sva
-Iste Virkning! som vi end fornemme. Da Reformationen udgik
la Tydskland
g maatte i et Land, hvor Kongestammen var tydsk
os hver Dronning ligesaa, tydsk Maal trænge mægtig ind; efteiax
Lg
aUnTet naivt Alrtusende havde været Bogsprog og end var som
Lærdoms Nøgel, maatte det være svart at drages med. Alhgevel
L vi d-sk Maal vinde Seier baade i Tale og Bog mdti i U-edie
Frederiks Dage; thi saa længe værgede Adelen Sproget, mange
S^de godeHoveder havde deres Lyst af at skrive formemgMand
og de Andre vilde behage de Fornemme. Nu derimod stødte det
sammen som det maatte, at Adelen ringeagtede Fædres Sprog
somTFædrene, udenGodset. Forfængelighed tog til somAand
og^ro tog af hoi de Lærde, de vilde skrive for hinanden, og om
surænglærde Sager; Borger og Bonde vare igen dybt mdviklede
P
ve*Bestillng og glemte at læse. Saa var det ittciNfl^
der var Man senere paa Færde, og det led henimod Midten at
det 17tende Aarhundrede, før den kostelige Oversættelse afSnor
ros Krønike, som gaar under Peder Klausens Navn, udgih: ved
Ole Vorms Omsorg. Fra den Stund var det Norng fik Ln iet
som dets Adel uddøde, Tronhjem sled sig fra Kail Gustaf
og Nordmændene sloges flink under Gyldenløve. Undei fjerde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
