Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
377
Fordærvelse havde misbrugt den Lemfældighed, hvormed de
hidtil styredes, og ei engang vilde modtage den Fnhed, der
under de mildeste Vilkaar blev dem tilbudet; ogsaa nødtes de
nu til en Stræbsomhed, som øiensynlig forbedrede deres ud
vortes Kaar. Imidlertid forværredes daglig deres Tænkemaade,
de forhærdedes i Trællesindet og væbnede sig mod Udsuelser
med List og uindskrænket Mistanke til Alle. Saadant rørte
Frederiks Hjerte; Holsteren Reventlou og Nordmanden Kristian
Kolbiørnsen stode den gæve Drot bi med Raad og Daad, og
Bondemandens Tilstand vandt, under nogle jydske Herremænds
forgæves Modsigelse og mange kolde Hjerters Suk, en lieel an
den Skikkelse. Bønderne ere ei længere lænkede til Hjemstav
nen som Fæet til Baasen, men kunne som fribaarne Menne
sker bvgge og bo trindt i Kongens Riger. Sine Gaarde og Mar
ker men ikke dem, kan Herremanden sælge. Hoveriet blev
bestemt og Herremanden kan ei, som forhen, udtrække Bonden
af sin Gaard, som en Hest af Stalden hver Morgen, for at lade
ham staa ledig, trække eller trave efter Behag. Landeværn blev
alt dvgtigt Mandkøns Skyldighed, og Herremanden kan ei læn
eere med Musketten i den ene, et Fripas eller Fæstebrev paa
en øde Graad i den anden Haand, drikke Skaaler i sine Under
givnes Sved. Selv maa han ride sin Træhest, om han lyster,
eller bruge den til Ungherrens gymnastiske Øvelser, og i det
mørke Hul kan han fede sine Svin eller bygge sig et Gravsted
alt efter Behag. Det danske Folk maatte været Folkenes Al
skum hvis det havde rørt sig mod en saadan Drot, men glæde
list er det at den største Part lod haant om Fristelsen dertil.
Saadan Fristelse var Rygtet om Frankernes Paradis hvilket
endel Skrivere inalede ligesaa skinnende rødt med Blek, som
hine selv malede det sort med Blod og alskens Ugeraing. De
samme Skrivere vare ei sene til at laste baade Mændene som
omringede Tronen, fordi de ei vilde undergrave den, og ei vare
alvidende eller feilfri; og Anordningerne, som udgik derfra,
fordi de patriotiske Harlekiner ei vare spurgte til Raads. Disse
Skrivere havde desuden hardtad alle egne Talestole og Talerør
i de saakaldte Klubber, det er: Krostuer, som visse Folk har
leiet for deres egen Mund. Det er nemlig gaaet i den ny lid,
som fordum i Grækenland og Rom, at da Huslivet blev for ked
somt,daSelskabsbaandet mellem Slægtninge og Kyndinge løstes
og Nysgerrighed blev Sjælenes høieste Længsel, fandt Man paa
at sankes i Flok, for, uden videre Sammenhæng, at æde og
drikke, spille, dandse og snakke med hinanden. I Lngelland,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
