Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
395
Side 228. Pilegrimsfærden har jeg udentvivl malet med alt
for lyse Farver, og det er kommet dels af det saa saare Poetiske
der udmærker den, og dels af den store Uret, der er gjort de
arme Pilegrimme af Vanhellige, der ligesaa lidt vil reise sig,
som knæle for Kristus. Fromme Tanker var det vist som avle
de Valfarterne; men at Mange ogsaa mente derved at løskøbe
sig fra sand Omvendelse, kan ikke nægtes, ligesom Korstogene
vidne høit derom, og at det i det Hele stod sig slet med Troen
paa Kristi Forsoning og Guddom, naar Man ledte efter ham i
Graven er ligesaa klart. At træffe den rette Fremstilling er vel
ikke muligt, uden i en Udvikling, hvor Gerninger tale og danne
i den Opmærksommes Sjæl et Billede, hvis Farveblanding kun
kan beskues, ikke beskrives.
Side 229 Lin. 29. Naar det heder: anderledes sindet var den
Hær som fulgte Gotfred, da er det ligefrem alt for almindehgt
udtrykt, da et saare nederdrægtigt Sindelag lod sig tilsyne hos
Mange selv mellem de Høibaarne. Tungt er det imidlertid, at
Man ikke har en Historie om Korstogene som fortjener dette
Navn; thi visselig, det trojanske Tog, og hvilken Bedntt at
Mænd Man vil nævne, tabe Glandsen ved Siden af dem. At
Serxes førte Asiens Millioner over Hellespont for at ødelægge
to græske Byer, det er et forunderligt Skuespil; Aanden opløftes
visselig ved at se de vakkre Hellener værne om langt Mere end
de ahnede, om det Sprog hvori Herren vilde tale til Folkene,
og det Aandens Øre, som behøvedes til at fornemme Talen.
Men at se Europas Hundredetusinder frivillig flokke sig og gæ
ste Asien for at udrydde Guds Fiender og tilbede frit paa de
hellige Steder, det aabenbarer hvilket mageløst Præg Kristen
dommen havde paatrykt Heltesjælene, selv naar de sværmede.
Betænkes dertil hvad Europa vilde blevet, dersom Konstanti
nopel var faldet to Aarhundreder før, da maa vi vel for Alvor
kalde Korstogene hellige Krige, i hvor vanhelligt end mangen
Kæmpes Sindelag var. Det Vidunderlige, saasom under Ind
spærringen i Antiokia og de første Kampe omkring Jerusalem,
er virkelig og saa øiensynligt, at selv den kolde og selvkloge
Spalding nødes til at mærke det og studse.
Side 231 Det havde maaske været bedre ei at nævne den
danske Prinds Svend blandt Korsfarerne, da Etterretningen ei
rigtig kan hiemles. Imidlertid er Sagnet om ham dog neppe en
af de mange Opdigtelser, hvormed Tasso af Mangel paa Sand
hedskærlighed og Syn for det virkelig Store udstafferede Kors
toget, som Han vel mente at forskønne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>