Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
399
med saa stor Flid havde forsømt Ulrik, at han ei var holdt til
Bibelens Læsning, mindre til verdslige Historier, dem han bur
de vide paa sine Fingre, og her kender Man de lutherske Grund
træk. Med disse vilde han vist nu seet baade dybere ind og
seet sig bedre for; men dengang, det er Uret at forlange. Vel
kan det synes ønskeligt, at Han havde nedbrudt Skillerummet
mellem Landets Børn, og taget Magten fra den vanartige Adel,
men for at gøre det, maatte han brudt sin Haandfæstning og
maaske kommet en indvortes Krig afsted, dertil tænkte Han for
kristelig: Adelens Vanart maatte først ret aabenbares, og en
Rigsdag forandre Rigens Skik.
Side 273. Hovedgrunden, hvi den evangeliske Lære ei blev
stadfæstet i Sverrig før den bedste Tid var forbi, laa ikke i
Svenskernes Umodenhed til ret videnskabelig Syssel, men i
Folkets Mangel paa ret aandeligt Alvor, i dets jordiske Sinde
lag: derfor er Sverrig det eneste lutherske Land, hvor Geistlig
heden behøvede og ønskede udvortes Glands og Magt, og hvor
Landsbykaldene røgtes afTutter; derfor har Sverrig indtil denne
Dag ei fostret en Digter, som kan gaae i Lag med Tydsklands og
Dannemarks.
Side 276. Lin. 36. Det Ord: maatte er et slemt, hovmodigt
og usandt Udtryk, hvormed de pantheistiske Nødvendigheds
folk har smittet mig. I Grunden er det dog slet ikke min Me
ning, enten at binde Hænderne paa vor Herre, eller at gøre den
Historiens Aand til Afgud, som skal tvinge Folk til at være
Keltringer. Hvad jeg mener her, og hvert Sted, naar jeg saa
ledes forsnakker mig, er, at Sligt efter de Paagældendes Stem
ning var venteligt, ja maatte ske, hvis denne ei forandrede sig.
Havde saaledes Presbyterianerne forsaget deres verdslige Bege
ringer, eller Storbrittanien faaet en Konge, som kunde og vilde
føie dem, da var ingen Opstand skeet. Jeg agter denne An
mærkning passelig, for at den menneskelige Friheds Afguds
tjenere skal have ligesaa liden Grund til at laste, som Skebne
dyrkerne til at rose, men mest for at Kristne ei af übetænk
somme Udtryk skal forledes til at tro, jeg taler om en anden
Nødvendighed, end den der har sin Grund i Guds vise Styrelse
og Menneskenes Fordærvelse. Saaledes siger Frelseren : det er
nødvendigt at Forargelser maa komme, og i denne Mening bru
ges Ordene: maatte,’ skulde, etc. ofte i den hellige Skrift; men
vi, som ikke, lig Skriftens Aand, kan være visse paa, at alle
Mistydninger vil være frivillige, bør være varsomme med Bru-
gen af Saadant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
