Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
403
men føre for vidt fra det efter Reformationen, som her egenlig
tales om. Reformatorerne, især de sachsiske, lagde besynder
lig an paa aandelig Syssel i det Hele, fordi det var under Aan
dens Søvn at Mørket havde udbredt sig: mere derfor, og for
Sprogenes, end for Indholdens Skyld droges de græske og ro
merske Skrifter frem, og Kirken hiemlede Aanden en forunder
lig Ret til udelukkende at sysle med dem ; der opkom uden
Modsigelse en i sin Grund ukristelig Videnskabelighed, under
Navn af humaniora. Den aandelige Verden deltes ligesom i to
Riger det ene var Troens, og der skulde Bibelen regere umd
skrænket, det andet var den egenlige boglige Konsts, og der førte
Klassikerne Herredømmet. Vil Man tåge det strængt, var der
endnu et tredie Rige, nemlig Trolddommens, hvor Stjernetydere
o* Guldmagere førte Septeret, men dette taalt.es kun af Nød
vendighed,1 omtrent som Tyrkernes i den legemlige Verden,
imidlertid maa vi ikke tabe det af Sigte, thi det var Vantroens
egenlige Hjem, hvor den stillede sin Nativitet, indtil den under
gunstige Varsler kunde angribe Troen, den ledte efter de Vises
Steen, for at være vis paa Seieren over en saa mægtig Modstan
der men da den mærkede det var omsonst, og Troens Grænd
serubevogtede, udvidede den smaalig sine Landemærker ved
naturlige, fysiske og mathematiske Vaaben, gjorde Forbund
med Klassikerne, og er nu kommet Enevoldsmagten saa nær,
som nogensinde. At Sligt efter Tingenes almindelige Gang
maatte ske, kan vi se bagefter, men Luther kunde ikke se det
forud ellers vilde Han seet ligesaa skævt til Humanisterne, som
til Aristoteles og Juristerne. I en Skildring af det lutherske
Tidsrum burde disse ei været forglemte, da de, ved at paastaa
et aandeligt Herredømme i det borgerlige Liv, afsondrede dette
fra Bibelens Værneting, og stræbte at gøre Kirken til Statens
Sygehus. Nu derimod maa jeg haste til Hovedsagen. Luther
og hver Klarøiet indsaae vel, hvortil det vilde lede, dersom For
nuften vilde anvende de Grundsætninger, der gjaldt i Sandse
verdenen og hos de hedenske Grublere, paa Tro og Bibel, og
derfor hadede han al Filosofi af sit ganske Hjerte, naar den
vilde være selvstændig; det maa hver Kristen, thi i det den op
lader Munden, erklærer den Aabenbaringen for unødvendig, og,
hvor de ere uenige, for falsk. En saadan reiste sig derfor ei
heller i Tydskland, før to Aarhundreder efter Reformationen,
og i det første Aarhundrede bevægedes Troens Rige kun al Kæt
terier. Imidlertid havde det humanistiske Studium hardtad al
deles revet sig løs fra Theologien, til hvis Tjener det bestemtes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
