Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
407
vinst, undtagen Vantro og Synd, det kan vel skrives med et
rundt Tal. ,
Side 325. Lin. 5. Da kun Gud har Livet i sig selv, burde
det hede : uden engang at have vidst hvad det er at leve. Stad
festelse herpaa kan Man høre af tusinde Munde, naar Man
spørger Menneskene, hvad det er at nyde Livet; thi uden at
blues, tilstaaer Man sin Attraa efter at nyde det, istedenfor at
bruge det. Hvad det er for et Liv som kan nydes, det er: for
tæres i nogle faa Aar, er uden videre Oplysning let at indse.
Lin. 16. Naar man ret vil opdage en Tidsalders Begreber om
Menneskeværd, da skal Man betragte dens Skoleindretninger,
thi hvad den ønsker sig, uden selv at kunne eller ville erhverve,
det stræber den at fremstille i den opvoxende Slægt. Holder
Man fast ved denne usvigelige Grundsætning, da seer Man ret,
hvor forlegen Tiden er med sin ringe Levning af Religion, thi
denne drives næsten overalt, og ansees i det Hele som en Bisag.
At det græske Testamente ei længer læses i de latinske Skoler,
er saaledes et af de mest talende Beviser paa Tidsalderens ukri
stelige Tankegang. Nogle kunne maaske anse det for en Lykke,
da Man ellers maatte vente Drengene fra den tidlige Alder stad
fæstede i en vrang Synsmaade for de hellige Skrifter; men det
bleve de alligevel, og det var visselig ei den Ulempe Man be
frygtede. Hvorledes maa Tankegangen være, naar Man fnt
siger, at Drengene ikke maa læse Testamentet, fordi det Græ
ske er saa slet? Jeg vil ikke spørge, om Man hos de Studerende
nu finder mere Indsigt i det Græske, end hos de Gamle, skøndt
jeg er overbevist om det Modsatte; men gentage maa jeg mit
forhen gjorte Spørgsmaal: hvad Hovedgrunden skal være
til, at der læres Græsk i de Kristnes Skoler. Sæt, at Testamen
tets Læsning skadede Fortolkningen af Grækernes Skrifter, saa
maa det Samme gælde omvendt, og hvad er da værst, enten at
misforstaa Homer og Xenofon, eller Frelseren og hans Apostle?
det følgelige Svar kan ikke være tvivlsomt, men hvorledes
seer det da ud med en Tidsalders Kristendom, der sætter he
denske Bøger over Bibelen? Dog, Tingen er vigtig, og bør ei
løselig berøres, thi det gælder ikke blot om det nyTestamentes
Misfortolkning, men den Tid forberedes, i hvilken som fordum
Bibelen vorder übekendt selv for de fleste Boglærde. Vantroens
Udbredelse er den nærmeste Følge, og naar da en Troes Nød
vendighed indsees fra Politikens Side, kan en Vulgata og be
stemt Fortolkning efter Tidens Leilighed uden Modsigelse gø
res gældende. Det er visselig intet Drømmebillede, men et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
