Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
411
maa fordærve de Opvakte, som stræbe derefter, er ligefrem.
Henved Reformationen havde Tydskland mange saadanne Sel
skaber, men da Aanden kom tillive, forsvandt de af sig selv og
kom ei igen før i det 18tende Aarhundrede. Allerede dette Blik
paa slige Samfunds Historie maa lære, hvad det er for Tidsaldre
der avler dem, saadanne nemlig, da Lysten til boglig Konst
hendøer med Troen paa det Usynlige, da Man ikke ret veed,
hvortil de Videnskaber skal bruges, som ei gøre Nytte i det
legemlige Liv, men dog af en arvet Ærbødighed bekymres ved
den Tanke, at de skulde forgaa. Den stærke Drift til at sysle
med aandeligeTing, som ei kan bo uden hos dem, som ere fast
forvissede om, at det er for Sjælenes evige Vel de arbeide, er
slappet, og ligesom Pietisterne samledes for at drive hinanden
til Gudsfrygt, saaledes sankede de Boglærde sig, for at drive
hinanden til Studering og Skrift. Hver alvorlig Tænker indseer,
at skal der udrettes Noget i Videnskaberne, da maa det ske ved
Fleres forenede Bestræbelse, den fælleds Tro er det eneste
Glas, som kan sanke de adskillige Straaler i een Brændpunkt,
mennaar den har mistet sin forenende Kraft, mene de Boglærde
at erstatte Savnet ved at forbinde sig til et Selskab, som skal
have fælleds Øjemed. Hvad der i det Hele kan komme ud [der-]
af, er let at gætte : Videnskabelighed er Bindeordet, men intet
Baand ; thi naar Troen fattes, staa Videnskaberne adskilte og
enhver af deres alvorlige Dyrkere stirrer fast paa den Viden
skab, der har vundet hans Tilbøielighed ; Stifterne mærke det
ikke ’saa let, fordi det, der drev dem til Forbindelsen, var netop
Lighed i deres Tilbøielighed ; men siden kan ei ventes anden
Forbindelse, end at Medlemmernes Skrifter staa i samme Bind,
hvis de ikke, som er rimeligst, vil søge en ny Foreningspunkt i
Videnskabernes udvortes Nytte i det borgerlige Selskab.
Den almindelige Nytte, saadanne Selskaber gøre, er, at de bi
drage til at Man beholder et Slags Agtelse for Videnskaberne,
de ere en lærd Ridderorden, og Adskillige, som i Grunden ei
bryde sig stort om det Aandelige, anspores ved Attraa efter
deres Bifald og Lag [Løn?], til en Flid der beriger Videnska
bernes Tøihus.
Det danske Videnskabernes Selskab har, foruden denne al
mindelige Fortjeneste, den særdeles: i sin første Tid at have
samlet Meget til Fædrenelandets Historie, og besørget gode
Landkort stukne. Med Ordbogen gaar det derimod kun maade
lig, og hvor udlevet Selskabet er, som et saadant, sees derat, at
dets Skrifter, mest om fysiske og mathematiske Ting, staa saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
