Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
415
Ei før i de sidste Aar af Seklet udgik periodiske Skrifter, som
kan kaldes Kristendommens og alt Godts afsagte Fjender. De
navnkundigste er Vantroens Rustkammer (Repertorium) af
Malte Møller; Politisk og Physisk Magasin, og Otto Horre
bovs Skandskrift over Jesus og Fornuften; men Bibelen var
ikke beenløs, den fulgte dem i Hælene, og hvor Man ei slog
Døren i, forsvarte den sig selv med Klem 1.
I det ny Åarhundrede er den periodiske Litteratur hardtad
hensovet, ei fordi Aanderne kræve meer alvorlig Syssel, men
fordi de heller vil sove eller tjene Legemet, end selv i mindste
Maade sysle med sig selv.
Lærde Efterretninger er blevet en Tidende om Litteraturens
Død, taler derfor sjelden om noget Levende og da for det me
ste lidt, om ikke meget bagvendt.
Fallesen udgav indtil for nogle Aar siden et Maanedsskrift
for Theologer; det havde ikke stort at betyde, da det vilde gaa
en Middelvei mellem sand Kristendom og den saakaldte Op
lysning. Da det imidlertid stod aabent for Alle, er saavel dets
Middelmaadighed, som dets Ophør uden Etterfølger, et vist
Kendemærke paa Præsteskabets aandelige Søvn.
Et Fjerdingsaarsskrift for Theologer har Professor Jens Møl
ler nylig begyndt at udgive, det gaaer vexelvis paa alle Veie;
vilde det vænne sig til at gaa sagte og sikkert og ei bryste sig,
da kunde det blive godt; men ingen Deltagelse spores. De ene
ste periodiske Skrifter som fortjene Omtale, ere egenlig det
Skandinaviske Selskabs, ogAssessorAndreas Ørsteds Fjerdings
aarsskrifter, men hine købes hardtad ikke, og disse ere juridi
ske; dog flndes deri en Indledning til Kirkeretten, der er op
byggeligere end de fleste Prækener nuomtide. Hvor salig Luther
dog vilde ryste Theologerne, naar Han der, og i et Par Afhand
linger til det Skandinaviske Selskab, saae den Lovlærde gøre
de Skriftkloge til Skamme.
Side 380—81. Hvad her er sagt om Psalmebog og Lærebog
vil udentvivl den høiærværdige Olding og adskillige andre ret
sindige Mænd optage mig ilde. Det har jeg forudseet, men end
dog jeg har veiet mine Ord, kan gerne et upasseligt være ind
løbet, og det er jeg rede til at bekende, saasnart jeg indseer det.
I Hovedsagen er jeg derimod vis paa at have baade Ret i hvad
jeg siger, og Kald til at sige det. Hvad der lettest kunde misfor
staaes er maaske de Ord, at der i Psalmebogen kun flndes saare
1 Sigter til N. E. Balles: Bibelen forsvarer sig selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
