Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Verdens Krønike 1812
419
var det kun Paludan og Fallesen, som, uden at ændses stort,
omtalte og benægtede det. Ogsaa jeg begyndte ved denne Lei
lighed at prøve Penne og stred for den gamle Liturgi indtil en
bedre kunde gives, hvilket jeg i vor ukristelige Tidsalder ansaae
for umuligt. Jeg bekendte den Tro, at det især var Præsterne,
der trængte til Forbedring, og at naar de først bleve kristelige,
vilde det Øvrige komme af sig selv. Sligt vilde man imidlertid
ikke høre : at der, uagtet den ny Psalmebogs Indførelse, vare
bleven færre og ikke flere Kirkegængere saae Man, og det var
let at indse, at en ny Liturgi ei vilde gøre Underværker, men
nu begyndte Man at raabe paa, at det var de Fornemmes Exem
pel, som havde tømt Kirkerne, og at ene det igien kunde fylde
dem. Det er en underlig Tale; vel er det de Fornemmes Exem
pel, som giver de Ringere M od til at forsømme Kirken og vise
Ringeagt for Guds Ord, naar de først have Lysten dertil; men
om Man ogsaa kunde formåa de Fornemme til for et Syns Skyld
at gaa i Kirke, hvad var derved vundet? Sæt ogsaa, at de Rin
gere fulgte med, da var det høieste Udbytte en saadan Cere
monitjeneste, som i Middelalderen og tildels endnu i de katol
ske Lande. Man spiller her, som overalt paa Overfladen. Var
det nok at faae Folket til Kirke, det lod sig vel gøre ved ganske
simple Midler, men at genføde den Bekymring for Sjælens aan
delige og evige Vel, som driver hen at høre Guds Ord, det er
Tingen, uden hvilken alt det Andet er et søvndyssende Gøgle
spil. Jeg har længe forudseet Indvendingen, at naar de først,
ved allehaande Midler, drages til Kirken, kunde Tænkemaaden
der omstemmes; men den har Intet at betyde. Kunde man be
sætte Prækestolene med dygtige kristelige Mænd, da maatte
Folket enten omvende sig eller blive borte, thi hvo som ei vil
oplade Hjertet for Aandens Sværd, maa grue for det, men hvor
er Landet, hvorfra Man vil forskrive dem ; thi mellem et ukri
steligt Folk kan de ikke opvoxe? Naar Man kommer ret til den
Indsigt, at Man af verdslige Grunde maa ønske kristelig Tro
hos Folket, da formaaes Præsterne lettelig til offenlig at beken
de Tro paa Kristus og Bibelen, men til at grunde paa den, til
at tolke den med Varme og Fynd, kan de aldrig bevæges og
størkes, uden ved Hjertets Tro. Prækenen, den lutherske Me
nigheds Palladium, vil da efterhaanden saa godt som ophøre,
ligesom før Reformationen, og Gudstjenesten forvandles til et
Skuespil. Nei, lære ikke baade Høie og Lave at grue for det
bundlose Svælg, som Graven oplader for os Alle, og for den
strænge Dommer, som vil kræve vor Sjæl af vor Haand, da føle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
