Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
ROSKILDE-RIIM.
Saa snart Grundtvig havde sin Verdenskrønike nogenlunde færdig,
tog han i Ettersommeren 1812 fat paa et nyt stort Arbejde, som
i visse Henseender danner et Sidestykke til den. Det var nemlig et
»kort Begreb af Danmarks Krønike«, især i det lutherske Tidsrum,
han nu udarbejdede, og den bærende Grundtanke var her, som i
Verdenskrøniken, at vise, hvorledes Gudsfrygt styrker Riget. Der
imod var Formen nu en helt anden. Det ny Værk blev et langt hi
storisk Kvad, og skønt Fremstillingen spænder over mere end 800
Aar, afgrænses den dog stærkt derved, at Digtet samler sig om de
Minder, der knytter sig til Roskilde By og Domkirke.
Dette hænger sammen med den særegne Anledning, som frem
kaldte Kvadet. — Den lærde Biskop Fr. Munter lagde megen Vægt
paa at styrke den videnskabelige Sans hos Sællands Gejstlighed.
Han fik derfor indrettet almindelige Præstemøder i Sammenhæng
med de Provstesynoder, der afholdtes ved St. Hans og i Oktober i
Riddersalen ved Roskilde Domkirke. Ved disse Sammenkomster blev
der oplæst Afhandlinger om kirkelige og theologiske Spørgsmaal, og
denne Lejlighed til at faa sine Embedsbrødre i Tale blev grebet med
Iver af den unge Kapellan i Udby. Ved Dionysii Landemode den 2.
Oktober 1811 forelæste Grundtvig en Afhandling »om Gejstlighedens
Videnskabelighed*, ved Johannis Landemode den 8. Juli 1812 en
lignende > om Oplysning«. Og nu bestemte han sig til ved Dionysii
Landemode den 4. Oktober 1812 at oplæse et Digt om den Domkirke,
hvori Møderne holdtes. — Roskilde-Riim er altsaa et Lejligheds
digt i stor Stil, og det er skrevet med den bestemte Tendens at vække
kristelig Nidkærhed hos Sællands Præster.
Digteren gør en smuk Brug af den i den senere Middelalder al
mindelige Udtydning af Navnet Roskilde som Rosen-Kilden.
Med et Billede, der er hentet fra Ezekiels Syrier, ligner han Kristen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
