Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Roskilde-Riim
425
pers Portrætter paa Væggen«, saa raabte han overlydt: » Sidder vel,
I Bisper alle! fra Palladius tilßalle« — og saa tiltaler han Biskoppen
som »gamle Baltzers Søn«. Bispen tabte Bogen af Haand, Provsterne
vaagnede alle, og dersom Hammond havde haft nogle Håar, saa
havde de rejst sig af Skræk over hans stirrende Øjne. Det gik ud
paa Aftenen og det var nær ved Midnat, da Grundtvig puttede sit
Manuskript i Lommen, og vi skulde til at gaa i Halvskumring langs
med Omgangen til den mørke Vindeltrappe, inden vi kunde naa Kir
ken, hvor Billederne i Maanelys bevægede sig som opvaagnede af
Troldmanden Grundtvig. Den forunderlige Hast, hvormed Prov
sterne trængte sig forbi hverandre, tydede virkelig paa nogen Hjerte
klappen, saa jeg og Grundtvig gik allerbagest, og jeg kunde ikke bare
mig for at hviske til ham: »De gode Prælater har De gjort bange,
og de tænker: den som kommer allersidst, skal i den sorte Gryde«.
Grundtvig skoggerlo, og vi gik hjem til Sengs«. —
En anden Scene, der knytter sig til Oplæsning af Roskilde-Riim,
har Grundtvig selv fortalt i Roskilde Saga. Det var, da han i Ad
ventstiden 1812 hjemme i Udby Præstegaard læste nogle Stykker af
sit Digt højt for sin døende Fader og trøstede ham saaledes med de
kære Minder fra hans Ungdomstid i Roskilde Skole og de opbygge
lige Vers om Stjernen, der skinner over de Kristnes Grave, at Oldin
gen i høj Begejstring gav ham sin Velsignelse med de Ord: »Saa
skal Herren trøste dig i din sidste Time, som du har trøstet mig;
thi du sang Israels Gud Salmer! «
Det Haandskrift, hvoraf Grundtvig læste sit Digt højt i Ros
kilde og Udby, flndes endnu. Han sendte det ogsaa til sin Broder
Otto i Torkildstrup, der kun med Møje stavede sig igennem dets
Kragetæer, men som var meget glad ved, hvad der deri var skrevet
om hans Fader og Farfader. Naar man sammenligner dette Haand
skrift med den trykte Udgave, hvis Tilegnelsesdigt er dateret
Juleaften 1813, og som udkom i Februar 18 14, da viser det
sig, at Forf. i det forløbne Aar har omarbejdet og udvidet sit Værk
meget. Tidsforholdene havde ogsaa ændret sig overordentlig, og
dette satte især sit Præg paa det Tilegnelsesdigt, som Grundtvig
skrev til Kong Frederik den Sjette foran Roskilde-Riim. Napoleon
havde lidt sit store Nederlag i Rusland og havde maattet vige Marken
i Tyskland for sine allierede Fjender. Disses vældige Overmagt
truede Danmarks Grænse, og Faren for, at Kongen skulde miste
Norge, var overhængende. For Grundtvig maatte disse Udsigter
tykkes dobbelt skæbnesvangre, fordi han paa den Tid higede stærkt
efter selv at vinde Ansættelse ved det nye Universitet i Kristiania,
hvorom mange spredte Udtalelser i Roskilde-Riim bl. a. bærer Vidne.
I den Stemning, som herved fremkaldtes hos ham, skrev han det
mærkelige Digt til Kongen, hvis Varsler just ikke samstemmer med
de paafølgende historiske Tildragelser.
Grundtvig havde selv en Følelse af, at det vilde være vanskeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
